PISA Høring - Teknologirådet

skolen, hvor man på baggrund af de igangværende og tidligere it-udviklingsprojekter prøver at generere
nogle konkrete forslag til, hvordan vi får integreret it bedre i undervisningen i dagligdagen.
Som afslutning må jeg så sige, at PISA giver ikke svaret på alt, det har vi så sandelig hørt i dag, men det
giver os et vink med en vognstang omkring styrker og svagheder i den danske folkeskole. Det er absolut
ikke en uinteressant information at få, når vi ved, at vores danske unge skal ud og konkurrere på et globaliseret
arbejdsmarked, og når vi også ved, at det danske arbejdsmarked står i en situation, hvor de kan
rekruttere globalt.
Det man så kunne ønske sig en gang imellem, at man i stedet for at bruge alt krudtet på at kritisere PISA,
så brugte man krudtet på at styrke den pædagogiske forskning i Danmark, som retter sig mod skolernes
hverdag. At man på baggrund af nationale og internationale undersøgelser identificerer årsagsforklaringerne
i PISA, man udvikler procesorienterede evalueringsredskaber til lærerne. Man forsøger at udvikle
undervisningsmaterialer, der kan styrke fagligheden og undervisningsdifferentieringen, og man forsøger
at udvikle pædagogiske værktøjer og metoder, der kan styrke læringen på de områder, hvor det står sløjt
til.
Der er ingen andre ting, vi bruger så mange penge på i Danmark som folkeskolen, uden at det bliver dokumenteret
og evalueret, hvad der kommer ud af de store investeringer. Så længe vi ikke har nogen national
evalueringsredskaber og nogle test, der dokumenterer, at folkeskolen lever op til de målsætninger,
som vi gerne vil have, den lever op til, så har man som udenforstående ikke rigtig så mange andre ting at
forholde sig til end PISA-resultaterne. Med det vi har hørt i dag så er der måske en gang imellem en grund
til, at der bliver sat spørgsmålstegn ved kvaliteten i folkeskolen.
Med denne opfordring, udfordring vil jeg sige tak.
Lars Klüver: Nu er det sådan, at jeg har et par markeringer fra panelet, som jeg lige vi tage først, og derefter
er der åbent, så jeg tager altså imod markeringer fra salen.
Anne Baastrup (SF): Jeg tror ikke, jeg behøver at få svar, men jeg vil bare godt opfordre ledelsen i PISA i
Danmark til at sørge for, at præsentationen af de næset PISA - undersøgelser bliver på en sådan måde, at
vi ikke sender endnu en atombombe ned i folkeskolen. For jeg tror ikke på, at lærerne orker mere at få at
vide, at de er umulige og dårlige og dumme, forældrene også, og eleverne er, ligesom Sokrates sagde det,
de er værre, end de nogen sinde tidligere har været.
Så derfor det er en opfordring, og I behøver ikke at kommentere på den.
Carina Christensen (KF): Jeg synes faktisk, at det var nogle rigtig gode indlæg, og jeg synes, især Lena
Lindenskov havde nogle gode pointer, hvor hun siger, ”betragt PISA som en gave, fordi den giver os en
unik muligheder for at få nogle informationer om de krav, der vil blive stillet til os i fremtiden i en global
verden.”
Jeg sad bagefter og hørte jeres indlæg med tanken om, hvor ligger fremtiden, er fremtiden sådan nogle
målinger her som PISA-målingerne, er det den vej, vi skal vænne os til, at når vi skal vurderes, så skal vi
ikke vurdere os selv i en national kontekst, eller om vi skal vænne os til at kigge udad og ikke så meget
kun kigge ind i vores egen lille andedam. Netop fordi vi hører, at kravene hele tiden forandrer sig, og de
bliver vel mere og mere ens i hele verden, er det så i det hele taget relevant at blive ved med at evaluere
os selv i en national kontekst. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres meninger om det.
93