PISA Høring - Teknologirådet

e, fordi der er SFO-pædagoger sammenligneligt med SFO-pædagoger på i mange af frikvartererne til at
organisere nogle ting, sådan at man ikke bare sidder oppe i frikvarteret og taler i mobiltelefon og mobber
hinanden, eller hvad man nu gør i Danmark, men der kommer man ned og spiller rundbold og fodbold og
får brugt en masse energi.
Der er meget forskning og undersøgelser, der viser, at det med at få brugt sig selv fysisk betyder også noget
for ens evne til at koncentrere sig og være opmærksom på de skolemæssige aktiviteter. Nu har jeg så
været skolepsykolog en gang, og jeg kan se nogle af de typer, som man arbejder med, som har koncentrationsvanskeligheder,
som drøner rundt, som har krudt i røven rent ud sagt i Danmark, de får i løbet af
skoledagen brugt meget mere energi på frikvarter og også nogle organiserede aktiviteter i disse frikvarterer.
Meget af det ser vi jo i Danmark i SFO’erne om eftermiddagen, men så får skolen ikke glæde af det, så det
tror jeg betyder meget for at få fat i nogle elevtyper, som ellers står af i den danske folkeskole.
Men de her undervisningsassistenter er jo så med, og de har 37 timers arbejdsuge og ikke forberedelsestid,
det vil sige, de er meget fleksible. Inspektørerne kan også sætte dem ind som vikarer, de arbejder som
støttelærere, de kan tage med på ekskursioner, de kommer til at kende alle eleverne rigtig godt. Og især
de svage elever arbejder de med, og det er også de svage elever, der udløser undervisningsassistenttimer
oven i, at der også er en vis grundpulje til undervisningsassistenter.
Men der er ingen tvivl om, at man har sådan en personalegruppe, der kan noget af det, pædagoger kan,
nemlig gå tæt på de enkelte elever, arbejde med de enkelte elever socialt, følge dem i timerne, støtte dem
med lektielavning og sådan noget. Det er noget af det, der også kunne forklare den evne, den finske folkeskole
har til at få bedre fat i de svage.
Det frigør også, lærerne er utroligt glade for denne ordning, fordi det gør, at den finske folkeskole i højere
grad kan sætte en midterkurs, fordi man har den support fra pædagoger, der kan gå ind og klare alt det
med det sociale og måske følge lidt med i nogle elever, der falder af på den og ikke kan følge med. Der er
hele tiden den støtte, så de finske lærere har mere mulighed for at arbejde med noget fagligt fokus og
også med at få skabt et godt miljø i hele klassen.
Når jeg interviewer danske lærere og finske lærere, så er finske lærere langt mindre stressede, de er meget
mere rolige og meget mere tilfredse. Man kan også sige, der er nogle store sociologiske undersøgelser i
Finland af finske lærere, og der er en enormt høj tilfredshed med arbejdet, man er meget glad for og stolt
af sit arbejde. De har ikke den der dårlige samvittighed, som danske lærere hele tiden har med, at vi skal
tage individuelle hensyn, og vi skal nå det med alle, og vi skal lave individuelle læseplaner og alt det der,
fordi de finske lærere er altså mere vant til, at man kan sætte dette faglige fokus og sørge for hele klassen,
altså sætte fokus på fællesskabet.
Man har ikke den her tænkning med, at man skal tage udgangspunkt i den enkelte hele tiden, fordi man
bl.a. har undervisningsassistenterne til at tage nogle af de meget specielle problemer, som nogle børn jo
har. Det betyder måske også, at finske lærere opfatter sig selv på en lidt anden måde, end danske lærere
gør. Det kunne man holde et langt foredrag om, det vil jeg så lægge lidt til side.
Men der er ingen tvivl om, at brugen af pædagoger, den fleksible mulighed, der er for at anvende pædagogerne,
er noget, som betyder meget for de svage, også for de dygtige, fordi det betyder også, at dem der
har brug for ekstra udfordringer, kan få nogle ekstra af læreren eller af pædagogen.
23