PISA Høring - Teknologirådet

hængige oversættere til at oversætte det, og så sidder forskeren og ser på de 2 oversættelser og siger, så vil
jeg udforme spørgsmålet sådan. Men der er et stort krav til, både hvordan spørgsmålene, som eleverne
bliver testet i, skal oversættes, og selvfølgelig også de baggrundsspørgsmål, man stiller dem, hvordan de
bliver oversat. PISA bliver oversat fra engelsk og fransk, og så bliver det oversat tilbage igen for at tjekke,
om det nu er rigtigt. Det kører også efter alle forskrifter.
Den bedste måde, man kan vurdere, om internationale undersøgelser er gode på, det er at vurdere, hvor
høj opnåelsesprocenten er. Det er klart, der er mange ting i internationale undersøgelser, der kan måles
kvalitetsmæssigt, men det bedste mål i praksis er, er opnåelsesprocenten høj, har vi fået tilstrækkeligt
mange med til at deltage i det her. Jeg har vist, hvad opnåelsesprocenten er for Danmarks vedkommende,
den er omkring 90 % for eleverne og næsten 100 % på skoleniveau. Men kravet er også, at det skal være 80
%.
Der er nogle lande, der ikke opfyldte det. Første gang var det Holland, og anden gang var det England, så
røg de ud. Det er selvfølgelig kolossalt ubehageligt for dem. Altså det der interesserer mig mest, det er
selvfølgelig, at vores land kommer med i rapporten, jeg er sådan set – undskyld mig – lidt ligeglad med,
hvor højt vi ligger, bare vi kommer med, bare vi kan sige, vi har indsamlet det korrekt nok, så vi ikke bliver
smidt ud, fordi det er i hvert fald en stor ydmygelse at blive smidt af sådan en international undersøgelse.
Så har jeg også vist jeg, hvor mange gange vi egentlig talt har lavet PISA i Danmark. Altså først lavede
man en pilot som året før, første gang vi lavede det var i 1999, hvor man tester selve metoden af og
spørgsmålene af, er der nu nogle spørgsmål, som man ikke kan stille i Danmark.
Den første rigtige PISA - undersøgelse blev lavet i 2000, og så udkommer den i 2001, og den næste, der
bliver lavet, det er i 2003, og den udkom så i 2004. Så har vi helt ekstraordinært i Danmark lavet en undersøgelse
også i 2004, der hedder PISA København, det er en ren gentagelse af den første PISA - undersøgelse,
den hvor der var hovedvægt på læsning. Den kommer ud med lige præcis det resultat, vi havde
forventet. PISA København ligger lidt under landsgennemsnittet.
Hvorfor gør den det, det er helt klart, fordi der er for mange elever i København, der ikke taler dansk
hjemme, det vidste vi jo allerede i den første PISA - undersøgelse, når man lavede det, der hedder en regressionsanalyse,
altså hvad kan forklare elevernes resultater, det er, jo længere moderen har haft uddannelse,
jo bedre går det, jo længere faderen har haft uddannelse, jo bedre går det. Hvis eleven er
interesseret i at gå i skole, jo bedre går det, og hvis eleven ikke taler dansk derhjemme, så bliver der trukket
40 point fra – bum.
Dem har vi så flere af i København end i resten af landet, og derfor kommer PISA København, som blev
lavet i 2004, ud med et lidt lavere gennemsnit end for PISA 2000. Det viser for mig helt klart, at det er
lykkedes for os at kunne gentage disse undersøgelser og få det samme resultat. Det var noget af det, jeg
synes, der er enormt vigtigt. Vi kan godt gentage en PISA - undersøgelse og så få det samme resultat, det
er det, der viser, at der er validitet i denne undersøgelse.
Endelig vil jeg så sige, at det man også kan se er, at resultaterne fra 2000-2003, den forskel der er der den
er ubetydelig, det er dybest set det samme, vi får i 2000 og 2003, men PISA København får også samme
resultat korrigeret for, at der er for mange tosprogede i forhold til landet i København. Jeg tror, det er det,
jeg vil sige.
Peter Allerup, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet: Min baggrund er statistisk, og derfor bliver
noget af det, jeg siger, lidt teknisk, men jeg skal forsøge at sige det uden alt for mange formler.
39