PISA Høring - Teknologirådet

forstår ikke, at Folketingets Uddannelsesudvalg ikke kræver, det gør det forhåbentlig også, at Undervisningsministeriet,
så godt man nu kan, dokumenterer, at det de spiller ud med virker. Hvorfor skal vi have
alle de eksperimenter ud i den blå luft, når man nu har forsøgt at øge læsefærdigheden i 10 år, og det ikke
er lykkedes. Der må da være en vis professionalisering, som man f.eks. har i Finansministeriet, den bør
også straks indføres i Undervisningsministeriet.
Så kommer jeg til fortolkningen af PISA-resultaterne. Det er også vigtigt at forstå, at livet ikke slutter som
15-årig, det er der ingen grund til at blive uenige om, selvfølgelig vil vi have, at vores børn skal læse og
regne og skrive og sådan noget, selvfølgelig vil vi det. Hvis der er problemer, så skal vi selvfølgelig gøre
vores bedste for at få det klaret. Men vi vil også gerne have, at når de som 15-årige forlader systemet, så
har de egentlig lyst til at læse videre. Der er det klart, hvis man læser hele den originale PISA - undersøgelse,
så er der noget, der tyder på, at danske elever i hvert fald er betydeligt gladere end finske. Når man
læser den helt igennem, så får man meget stærkt indtryk af, at det pædagogiske betyder mere i Danmark
end i Finland.
Hvis man så tænker videre, så har man også haft en international undersøgelse om voksnes evner til at
løse ting, og der lå vi i hvert fald lige så godt som Finland. Om nu de kommende generationer også gør
det, skal jeg ikke sige, men det er vigtigt at forstå de begrænsninger, der er i PISA - undersøgelsen.
Jeg sagde, at det er en ganske udmærket undersøgelse efter min vurdering, ikke at den ikke har fejl, selvfølgelig
har den fejl. Jeg vil gerne bede om at betænke, kan I overhovedet finde nogen undersøgelse, der
kan kritiseres mindre end PISA - undersøgelsen, jeg kender ikke ret mange. Jeg kan fortælle jer nogen, der
kan kritiseres betydeligt mere. Det betyder ikke, at der ikke er fejl i den, jeg mener sådan set, at der er 2
metodiske fejl i den.
For det første at lærerne ikke er spurgt. Jeg hørte godt, at Niels Egelund sagde, at det var forskellige lærere,
og jeg ved også, at det kan være et problem, men det er også forskellige skoleledere over tid, så derfor
undrede det mig, at man overhovedet ikke havde spurgt dem, der underviste i matematik f.eks., når matematik
var hovedemnet i PISA 2003. Det er underligt, man kun spørger eleverne og skolelederne og ikke
selve lærerne af deres opfattelse af, hvad problemet er, når man nu vil lære noget.
Det andet er, at man ikke testede ordentligt for betydningen af tidlig skolestart, og det har Niels Egelund
været inde over og sige, det er vanskeligt.
Alle disse ting gør, at man kan sige, at PISA - undersøgelsen kun kan bruges som groft måleinstrument.
Og når jeg hører, hvad folk siger, så tillægger I den alt, alt for meget at være en entydig resultatliste, man
kan slå op i, det kan den ikke bruges til, det er de nationale myndigheder, der må komme ud og sige, det
skal vi ændre, og det skal vi ændre. Der har vi heldigvis de der 2 gode indlæg i dag, der kan inspirere os.
Det er hovedproblemet.
Nu vil jeg så stoppe nu, fordi jeg håber, jeg har fået sagt, at hovedproblemet er at få Undervisningsministeriet
til at komme med et ordentligt kvalitativt oplæg. Det bør vi kunne gøre i Danmark, hvor vi har de
individuelle registre. Hvorfor kan vi ikke lave det på undervisningssystemet, vi har jo en utrolig masse
muligheder, vi kunne følge op på med alle de her registerdata, vi har. Det kribler jo i fingrene på en række
for at komme i gang med at finde ud af, hvad er forklaringen på succes og fiasko. Men selvfølgelig kan
talknuseren ikke gøre det hele, det er udmærket, vi har mange andre, der kan kombinere det.
Men lad os nu tage os sammen, at når vi så ændrer det, så har vi en begrundet tro på, at det, vi ændrer, det
også virker og ikke bare improviserer ud i den blå luft, som vi har gjort hidtil. Det er jo ikke til at HOLDE
ud. Tak.
46