PISA Høring - Teknologirådet

PISA og fremtidens kundskabskrav
Af Jens Dolin
Der er frit slag, når man skal udtale sig om hvad fremtiden vil bringe, og dermed er der også frit slag for at
postulere hvilke som helst tiltag som helt nødvendige – med fremtiden som argument. Frem for at gætte
om fremtiden og basere sine nutidige dispositioner på spådomskunst, synes det derfor mere hensigtsmæssigt
– og virkningsfuldt – med en løbende tilpasning til nutiden. Det kræver et fleksibelt og dynamisk
uddannelsessystem – og det er også ved at blive udviklet. På hele uddannelsesområdet fylder
organisatoriske forhold stadig mere, og overalt synes systemer og institutioner i stigende grad at være i
stand til at tilpasse sig og implementere ønskede ændringer og behov. Det er fx imponerende hvorledes
gymnasiesektoren pt arbejder med at realisere de visioner og krav, som et næsten enigt Folketing har
vedtaget. Her er ikke tale om støvede latinskoler, men snarere om moderne læringsvirksomheder. Ikke
overalt og ikke fuldt ud, men der er sket en udvikling inden for de sidste 5-10 år, som ikke mange ville
have forudsagt for 10 år siden.
Uddannelsessystemet i fremtiden
Når det alligevel er meningsfuldt at tale om fremtiden, skyldes det, at uddannelsessystemet altid vil afspejle
samfundet i mere eller mindre grad udstrakt grad, så man kan ikke udtale sig om fremtidens uddannelser
uden at gøre sig overvejelser over det samfund, man vil uddanne til. Men
uddannelsessystemet er ikke kun en passiv spejling af samfundet, de er selv med til at forme fremtidens
samfund. De uddannelsesmæssige valg, vi nu foretager, vil være en del af fremtidens samfundsmæssige
grundlag. Set i det lys kan udsagn om fremtiden opfattes som samtidsanalyse og uddannelsespolitik. Og
med det udgangspunkt vil jeg komme med nogle overordnede bud på fremtidens krav til uddannelserne.
Tre samfundssektorer
Vores liv udfolder sig i tre store, sammenhængende sfærer: Det private liv, det civile liv og arbejdslivet.
Heraf er det civile liv det økonomisk største, men de tre sfærer er vævet stadig tættere sammen og afhængige
af hinanden. Uddannelsesmæssig favorisering af én af dem på bekostning af de andre vil være
uheldig – også for den sektor, der favoriseres! Hvis fx personlig udvikling fylder urimelig meget i forhold
til de to andre, vil unge måske nok være tilfredse og psykisk stabile, men mindre godt rustede til at indgå
i civilsamfundet og arbejdslivet – med personlige problemer til følge! Hvis hensynet til arbejdslivet sker
på bekostning af fx personlig udvikling, vil de unge ikke kunne bidrage maksimalt til at opfylde erhvervslivets
krav. Skolen skal forberede til alle tre samfundssektorer i en delikat ligevægt, som politikere
må have is i maven til ikke at lade sig påvirke til at skævvride af interesseorganisationer.
Tre samfundskarakteristika
Vi er i en fase – som har varet 10-20 år og som sandsynligvis vil fortsætte mindst lige så længe endnu –
præget af
Hyperkompleksitet: Det er ikke længere muligt at påberåbe sig et privilegeret udsigtspunkt hvorfra verden
kan betragtes og forstås – ikke kun fordi verden er blevet mere indviklet, men af principielle, erkendelsesmæssige
grunde. Refleksivitet bliver en central evne.
Globalisering: Vi er afhængige af andre og vores handlinger er påvirkede af og påvirker andre kulturer og
områder. Vi må lære at begå os globalt og multikulturelt.
169