PISA Høring - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

ikke på trods af deres forskellighed, men på grund af deres forskellighed. Hvor industrisamfundet var karakteriseret ved en simpel arbejdsdeling, så er vidensamfundet også karakteriseret ved arbejdsdeling, men det er en kompleks arbejdsdeling, hvor ingen passer sig selv, men hvor alle i princippet arbejder sammen, er i dialog, laver produkter, ydelser, forløb, processer, som ingen enkeltindivider kan klare. Den simple og omkostningseffektive produktion gennemføres af robotter og/eller i lavomkostningslande som Kina, Taiwan, Indien m.m. Mange af de skalaer, metoder og tests, der anvendes og gennemføres inden for skole- og uddannelsesområdet, overlever muligvis primært, fordi vi gerne vil kunne sammenligne os med andre. Vi måler, fordi vi er vant til det, og det gør andre også. Vi kan ikke sammenligne, som vi plejer, medmindre vi måler, som vi plejer. Men hvis det alene drejer sig om at sammenligne, så behøver vi ikke at måle alle, så kan vi nøjes med at måle et repræsentativt udsnit af elever. Og så skal vi i forbindelse med disse og andre statistikker huske den gamle sætning: ”Stol ikke på en statistik, som du ikke selv har været med til at forvanske”. Danmark skal udvikle sine egne skole- og uddannelsesformer. Egne skoler, gymnasier, universiteter – ikke uden blik for, hvad andre gør - naturligvis, men ud fra vore egne klart formulerede visioner og mål for, hvad vi vil med skole og universitet. Ud fra forestillinger om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil udvikle. Og ikke primært ud fra, hvad andre gør, og hvad vi derfor skal være lige så gode til. Enhver ved, at dansk film er i verdensklasse. Det kunne for så vidt have været alt muligt andet. Og det kan og bør blive meget andet. Men hvorfor er dansk film i verdensklasse? Der er givetvis flere forklaringer, men én er, at Danmark har en god, ja måske verdens bedste filmskole, Den Danske Filmskole. Det siger i hvert fald skolens rektor. Og han forklarer hvorfor: ”Hemmeligheden er, siger Poul Nesgaard, at hele læringsmiljøet er indrettet med henblik på at fremelske den enkelte elevs særpræg og karakter – med andre ord den enkeltes talent”. Afrunding Danmarks situation er, at Danmark som samfund hænger ganske godt sammen, endnu. Hvis ikke dette var tilfældet, var disse overvejelser mindre betydningsfulde og relevante. Men de er betydningsfulde og relevante, netop fordi samfundet hænger sammen, men er i færd med at revne. Drejede det sig om de mange samfund i verden, der for længst er faldet fra hinanden eller aldrig har været sammenhængende samfund i en dansk forstand, så var det helt andre betragtninger, der var behov for. Men i den danske situation kan der gøres en masse. Det forudsætter bl.a. politisk handlekraft. Det kræver nytænkning hos politikere, eksperter og fagforenings- og institutionsfolk. Det kræver nyprioriteringer. Det kræver en anden og inkluderende samfundstænkning. Vi taler om den rummelige eller inkluderende folkeskole. Ja, vi taler om inklusion mange steder, men vi forstår tilsyneladende ikke så meget af det, og ofte bliver det til små afgrænsede og isolerede dagsordener rundt omkring. Dette drejer sig om det inkluderende samfund, et samfund, der kan rumme sine egne borgere og give alle mennesker muligheder for udvikling, sådan at de på værdig og god måde kan være med i og bidrage til samfundets udvikling. Danmarks muligheder ligger i mennesker. Danmarks muligheder ligger i uddannelse, forskning og uddannelse. Skal erhvervslivet og den offentlige sektor i Danmark blive lige så kompetente i vidensamfundet, som Danmark var det i industrisamfundet, så skal der tages fat på en gennemgribende, dristig og ambitiøs uddannelse og opkvalificering af mennesker på alle niveauer og en systematisk og bevidst videreudvikling af de eksisterende erhvervs- og livskompetencer. Det betyder en kraftig satsning på skoleområdet, forstået som børnenes dannelse og uddannelse, men det drejer sig i høj grad også om en udvikling af alle andre, der for længst har gået i skole, men hvis kompetencer ikke slår til i fremtidens vidensamfund. Vi skal selvfølgelig fortsat give karakterer. Når det er relevant, dvs. når der er behov for det. Vi skal lære regning og dansk. Og selvfølgelig også lære flere andre fag. Men vi skal være åbne og indse, at karak 178
terer er mange ting – lige fra tal til ord. Intelligens er mange ting. Hvis der skal være realitet i Danmark som et højt udviklet og et højst interessant viden-, oplevelses- og servicesamfund, så skal alle menneskers intelligenser foldes ud, nyttiggøres, måles og belønnes. shi@steenhildebrandt.dk www.steenhildebrandt.dk Når man ser på skaberværket, må man Erkende, at skaberen har haft hang til mangfoldighed. Christina Rygaard Kristiansen Sognepræst 179
Page 1 and 2:
PISA - undersøgelsen og det danske
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6:
Resumé PISA skaber debat Tolkninge
Page 7 and 8:
også at varetage elevernes almene
Page 9 and 10:
Netop de mundtlige kommunikationsf
Page 11 and 12:
felter - fx er der skabt et voksend
Page 13 and 14:
vidt PISA måler den danske folkesk
Page 15 and 16:
dannet arbejdskraft. Det stiller kr
Page 17 and 18:
Jeg vil nu give ordet videre til vo
Page 19 and 20:
Med hensyn til metoden kan man sige
Page 21 and 22:
Så på den måde får vi gennem PI
Page 23 and 24:
Det er også sådan, at ude i den s
Page 25 and 26:
e, fordi der er SFO-pædagoger samm
Page 27 and 28:
Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
Page 29 and 30:
Så personligt har jeg meget tillid
Page 31 and 32:
Christine Antorini (S): Det er et s
Page 33 and 34:
Det er jo det, at når man kører p
Page 35 and 36:
et ganske tilfældigt, og mange af
Page 37 and 38:
Niels Egelund: Du tænker på børn
Page 39 and 40:
man får det gjort. Der bliver der
Page 41 and 42:
hængige oversættere til at overs
Page 43 and 44:
nelle analfabeter på den rigtige m
Page 45 and 46:
Louise Frevert (DF): Ja, så er man
Page 47 and 48:
Vi går nu i gang med en blok, der
Page 49 and 50:
Lars Klüver: Christen, du mestrer
Page 51 and 52:
vi nødt til at beskæftige os med
Page 53 and 54:
øvrige nordiske lande, så er det
Page 55 and 56:
tester man selvfølgelig de læsesp
Page 57 and 58:
are, fordi der er ….. (mikrofonen
Page 59 and 60:
Hvis vi tager denne med andelen af
Page 61 and 62:
Niels Egelund: Jeg kan til berolige
Page 63 and 64:
Så kan man mene, at de folk, som s
Page 65 and 66:
leshed af de skolepolitiske tiltag
Page 67 and 68:
på evt. problematiske forhold er e
Page 69 and 70:
med begrænsede læsekundskaber, s
Page 71 and 72:
Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
Page 73 and 74:
dan kan vi undgå, at vi kommer i d
Page 75 and 76:
Mit spørgsmål går så på, at me
Page 77 and 78:
onale mål i form af fagformål, ce
Page 79 and 80:
liver trukket i alle retninger uden
Page 81 and 82:
De danske elever scorer katastrofal
Page 83 and 84:
Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
Page 85 and 86:
den enkelte lærer brændte for at
Page 87 and 88:
Og så spørger du om, hvordan kan
Page 89 and 90:
undersøgelserne, men i en del af u
Page 91 and 92:
faktisk at måle det. Den anden del
Page 93 and 94:
undervise, eller måske lige vigtig
Page 95 and 96:
skolen, hvor man på baggrund af de
Page 97 and 98:
på universitetet, og alle skal hav
Page 99 and 100:
Det er jo sådan, at de danske unge
Page 101 and 102:
Peter Allerup: Det er netop en komm
Page 103 and 104:
De skriftlige indlæg, der også er
Page 105 and 106:
Præsentation af oplægsholdere Nie
Page 107 and 108:
Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
Page 109 and 110:
Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
Page 111 and 112:
Skriftlige oplæg PISA - undersøge
Page 113 and 114:
og afprøvet forskellige indikatore
Page 115 and 116:
Hvad kan der læres af PISA - under
Page 117 and 118:
”Lågstadiet” og ”högstadiet
Page 119 and 120:
andre finske folkeskoler, råder ov
Page 121 and 122:
Endelig er der de danske børn, der
Page 123 and 124:
Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 125 and 126:
Ovenstående resultater er taget fr
Page 127 and 128:
opgaver i bredden placeres opgavern
Page 129 and 130: • spørgsmålet om PISA i praksis
Page 131 and 132: 1. Indledning Hvordan lever PISA -
Page 133 and 134: 4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
Page 135 and 136: ehov for mere specifikke nationale
Page 137 and 138: Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 139 and 140: (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
Page 141 and 142: Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
Page 143 and 144: PISA og andre internationale unders
Page 145 and 146: mere overordnede ressourcemål som
Page 147 and 148: tern validering af en del af PISA-k
Page 149 and 150: Hvilke paradigmer bygger OECDs skol
Page 151 and 152: og kulturel støtte til at videreud
Page 153 and 154: Clarke, P. (2001), Feeling compromi
Page 155 and 156: sen skaber opmærksomhed om nationa
Page 157 and 158: aggregeret, nationalt niveau, dels
Page 159 and 160: Kristendomskundskab, Latin, Matemat
Page 161 and 162: millioner af år (for de 200.000 ge
Page 163 and 164: alle eksaminer i overbygningen selv
Page 165 and 166: Hvilke styrker har den danske folke
Page 167 and 168: Hvilken indsigt kan man uddrage fra
Page 169 and 170: opmærksomhed og handling, og der e
Page 171 and 172: PISA og fremtidens kundskabskrav Af
Page 173 and 174: tre testdomæner har sin udfoldede
Page 175 and 176: uddannelsessystemer påvirkes og ud
Page 177 and 178: et livslangt fænomen, som finder s
Page 179: tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
Page 183 and 184: Flere skal have en kompetencegivend
Page 185 and 186: en mere fremtrædende rolle. Mht. i
Page 187 and 188: Oplægsholdere • Jan Mejding. sen
show all

PISA Høring - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?