PISA Høring - Teknologirådet

undervise, eller måske lige vigtigt, men meget mindre konsekvensfyldt at undervise de større mennesker.
Det er, når børnene er helt små, at den virkelig dramatiske indlæring og uddannelse og dannelse finder
sted.
Derfor er det på tide, at vi får vendt diskussionen i Danmark til, at det i meget, meget høj grad drejer sig
om folkeskolen og de intelligenser, vi vil udvikle, dyrke og udfolde i folkeskolen. Det skal være en mangfoldighed
af intelligenser og ikke kun nogle ganske få intelligenser, som vi har vænnet os til at fokusere
på.
Louise Weinreich, konsulent, Dansk Industri: Jeg er blevet bedt om at fortælle noget om, hvilke kundskaber
og egenskaber der er behov for i fremtidens samfund, og hvorvidt PISA kan måle dette.
Budskabet om hvilke kundskaber og egenskaber, der er behov for, er selvfølgelig baseret på den løbende
dialog, vi har med vores mange medlemsvirksomheder. De fortæller os, hvad det er for nogle kompetencer,
de efterspørger, de fortæller os, hvilke stillinger de har sværest ved at besætte, og hvilke stillinger de
får en bunke ansøgere til. De fortæller os noget om, hvilke faglige og personlige kvalifikationer, de leder
efter på CV’et.
Her tegner der sig et helt klart billede af, at virksomhedernes efterspørgsel på medarbejdere er stærkt på
virket af den øgede globalisering. Det er simpelt hen, fordi globaliseringen ændrer vilkårene på arbejdsmarkedet.
Det er klart, at når en dansk ufaglært industrimedarbejder koster det samme som 6 fra Tyrkiet, så er det
ikke rentabelt for en virksomhed at opretholde en produktion i Danmark. Til gengæld er danskerne meget
dygtige, når det kommer til udvikling, innovation og kreativitet, og derfor fastholder mange af virksomhederne
deres udviklings- og forskningsafdelinger i Danmark.
Det vil så selvfølgelig sige, at efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft er stærkt faldende i Danmark, og
efterspørgslen på højt uddannet arbejdskraft er fortsat stigende. Det stiller selvfølgelig nogle nye krav til
uddannelsessystemet, herunder også folkeskolen, for det er vigtigt, at vi har et uddannelsessystem, der
bliver ved med at producere medarbejdere, som vores virksomheder efterspørger. Det betyder først og
fremmest veluddannede medarbejdere.
Derfor skal det også sikres, at folkeskolen kvalificerer og motiverer flere af de unge mennesker til at
komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. I dag er der, som vi har hørt tidligere, omkring 20
%, der ikke kommer videre efter folkeskolen. Det er en gruppe unge mennesker, som har utrolig svært ved
at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det er ofte unge mennesker, som falder fra ungdomsuddannelserne
og erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan følge med fagligt.
Den manglende faglighed understreges i PISA, og det er også derfor, at Dansk Industri ofte sætter fagligheden
på dagsordenen. Vi skal altså have flere fra den såkaldte restgruppe til at blive kvalificeret og motiveret
til at læse videre. Men vi skal også sikre, at flere uddannes bedre, det er også nødvendigt at sætte
fokus på eliten.
Her viser PISA også, at der er et problem, fordi vi har ikke nær så mange danske elever, der scorer topkarakter
eller er top-PISA-scorere, som de har i mange andre lande. Så det er også vigtigt, at vi får givet de
fagligt dygtigste elever nogle udfordringer, så niveauet blandt de dygtigste ikke bare fastholdes, men
også styrkes.
91