PISA Høring - Teknologirådet

Niels Egelund: Du tænker på børnenes motivation, ikke? (Jo). Hvis man tager PISA, så er det, at danske
skolebørn på f.eks. trivselsområdet ligger noget bedre end de finske, men altså finske skolebørn er meget
trygge ved at gå i skole, altså der er nogle andre undersøgelser, der viser, at deres oplevelse af tryghed er
enormt stor.
Men de føler nok, der er et stort lektiepres, så jeg vil ikke udelukke, at det med at de ikke trives så godt
som danske børn er, at der er mange flere lektier, og finske skolebørn føler nok, at skolen fylder meget i
deres liv, at der måske er nogle lænker, de gerne vil have af en gang imellem.
Men når man så konfronterer de finske lærere med det, for de er jo meget imponeret over vores trivsel her
i Danmark, så er de meget bange for at give slip på lektiepresset, fordi de mener, det er vigtigt, at skolen
fylder meget, fordi de er bange for, at det ellers bliver coca colaer og MTV og andre, der tager over. Så de
synes ikke, det gør noget, at det er skolen, der lægger lidt beslag på dagsordenen og ikke medierne og
forbrugsræs. Det er tilsyneladende både forældre og lærere, som alle er enige om, at det gør faktisk ikke
noget, at børnene, der føler, at der er den der dagsorden, der hedder skolen, og at den fylder meget.
Men det kan man jo godt sige er en indirekte motivation, fordi det er et pres, der kommer udefra. Men
omvendt synes jeg, når man snakker med finske skolebørn, så er der også de her perioder, som Hans Henrik
Knoop har arbejdet meget med, som hedder flow-perioder, fordi det der flow, noget med at kunne
fordybe sig og koncentrere sig om noget, det er ikke noget, man bare kommer i af sig selv, altså der skal
også være nogle, der stiller nogle mål op, og nogle der skubber lidt til en.
Så der er altså en faglig glæde over, at man kan nogle ting, og at man kan vise nogle flotte produkter.
Carina Christensen (KF): Jeg skal forsøge at gøre det kort, for jeg har en lang række spørgsmål, men tak
for nogle gode indlæg.
Først vedrørende selve PISA - undersøgelsen, den debat, der har været om PISA, der må vi sige, at den er
meget svingende her i landet, i hvert fald er jeg lidt interesseret, om man har en tilsvarende debat i de
andre lande, der også har medvirket, har den her mistillid til testen og dermed også til de resultater, som
testen viser.
Så vil jeg også gerne høre, om det havde været en fordel for PISA - undersøgelsen, hvis der havde været
større åbenhed omkring udførelsen af testen, om det er en svækkelse af den, at det er meget lukket og
derfor helt oplagt, at man stiller spørgsmål ved de resultater, som den fremviser.
Så har jeg nogle konkrete spørgsmål om Finland. Jeg synes, det er meget interessant, I siger, de er gode til
at stille klare mål til de enkelte elever, der bliver fulgt op. Men hvordan gør de det helt konkret, laver de
skriftlige elevplaner for den enkelte elev, eller har de nogle helt konkrete redskaber, som vi kunne lære af.
I siger også, de er gode til at lave skole-hjem-samarbejde, har de en anden struktur for skole-hjemsamarbejdet,
end vi har her i landet, evt. fastsat centralt fra.
Så er jeg også interesseret i at høre om linjefagsproblematikken. Nu kender jeg ikke særlig meget til den
finske skolestruktur, men jeg forestillede mig måske, at den minder lidt om vores. Men hvordan får de
linjefagene indført på skolerne, og hvordan sikrer de, at lærerne underviser i linjefagene, fordi vi hører tit
herhjemme, at det ikke kan lade sig gøre og slet ikke på de små skoler. Men kan det lade sig gøre i Finland.
Så til sidst lige lidt om skolelederne. Har skoleledelsen nogle andre ledelseskompetencer end en dansk
skolelærer, har de en mere klar ansvarsfordeling mellem kommunalbestyrelse og skolebestyrelse og sko-
35