PISA Høring - Teknologirådet

onale mål i form af fagformål, centrale kundskabsfærdighedsområder og trinmål samt mål og bindende
indholdsbeskrivelser for det, ligger i direkte forlængelse af folkeskolens formål. Det kom også tydeligt
frem i Bertel Haarders forord til fællesmål.
Bl.a. kommer det til udtryk der, hvor han siger, at folkeskolens formålsparagraf angiver den overordnede
indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling, det handler om at lære
noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det synes jeg meget godt griber den dobbelthed,
jeg havde fat i før, selv om det videnskabeligt er lidt kunstlet, fordi når man udvikler sig i hvert fald i
hovedet, så lærer man nødvendigvis også noget. Det er faktisk det samme, det er ikke udvikling og læring,
det er 2 sider af samme sag.
Her kommer også en meget vigtig dobbelthed frem, som forskningen peger meget tydeligt på, nemlig
behovet for at de krav, man møder, og den lyst, man har til at honorere dem, går op i en højere enhed. Der
er det desværre sådan, at lysten til at lære ikke altid overlever mødet med skolen.
F.eks. kunne vi læse i Ekstra Bladet for nylig, at hele 7 % oplevede, at skolen gjorde livet værd at leve. Nu
skal det ikke tages for mere, end det er selvfølgelig, det var religions- og ungdomsstudier, der havde lavet
undersøgelsen, jeg har ikke selv testet undersøgelsen, og jeg bruger det som en vittighed. Men der er tegn
på, at mange faktisk mister lysten til at lære undervejs i skoleforløbet, hvilket er fuldstændig absurd,
fordi der ikke er en eneste borger, som har legitim interesse i, at noget sådant sker.
Så hvorfor er der op imod 30 %, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, hvorfor tegner der sig
pludselig et billede af, at der er langt færre drenge end piger, der vælger gymnasiet, er skolen bare for lidt
maskulin, eller er der for lidt plads til de her store brede skuldre, der sidder og SMS’er hele dagen, eller er
det vores evalueringskultur og den måde, vi driver skole på, som i virkeligheden rummer så mange
ulemper i forhold til fordele, at man vælger, at der er nok noget bedre at foretage sig fremover, selv om
der overhovedet ikke er noget perspektiv i ufaglærthed, hvis man kigger ind i fremtiden.
Så det er en utrolig vigtig dobbelthed at forstå, at hvis vi virkelig ønsker at nå langt med at honorere de
her krav om at lære, som vi alle sammen er enige om er vigtige i den globale virkelighed og for at opleve
livet som rigt, så vil det være vigtigt, at man bevarer sin medfødte lyst til at honorere disse krav.
Når vi snakker effektivitet i læreprocessen, er der en direkte relation hertil, som jeg vil nævne, og der har
jeg taget et citat med fra Howard Gardner, som er en amerikansk uddannelsesforsker, og han siger følgende,
og jeg tror, han har ret:
”Vi har skoler, fordi vi håber, at børnene en dag, når de har forladt skolen, stadig vil være i stand til at
bruge, hvad de har lært, og der er nu massiv videnskabelig evidens for, at medmindre personer tager meget
aktivt del i, hvad de studerer – dvs. bliver undervist i – medmindre de lærer at stille spørgsmål, får
tingene i hænderne, lærer grundlæggende at genskabe tingene i deres eget sind, dvs. tænke over, hvad
man har lært og fået det ind undre huden, ændrer det efter behov, så forsvinder ideerne simpelt hen.”
Det er, hvad videnskaben fortæller.
Eleven kan få sig en god eksamenskarakter, vi kan tro, at eleven har lært en masse, men et eller to år senere
er der intet tilbage. Så vigtig er lysten til at lære for kvaliteten af skolen, så derfor er det vigtigt, at vi
både kigger på trivsel i skolen og faglighed, når vi forsøger at teste eller evaluere, hvad der foregår. Det er
én pointe, jeg godt ville fremføre.
75