PISA Høring - Teknologirådet

Vi går nu i gang med en blok, der hedder, ” Hvordan lever PISA - undersøgelsen op til sine mål?”.
Christen Sørensen, professor, Syddansk Universitet: Jeg vil godt starte med at sige, at jeg mener, at PISA -
undersøgelsen bedømt på almindelig standard er en ganske udmærket undersøgelse både med hensyn til
design og udførelse, det vil jeg gerne slå meget fast.
Hovedproblemet i Danmark var modtagelsen af den, det var ikke PISA - undersøgelsen. Modtagelsen var
katastrofalt elendig, fordi den blev givet ved den pressemeddelelse udsendt den 6. december. Pressemeddelelsen
den 6. december indeholdt 2 hovedpunkter, det var sådan set, at det var folkeskolen, der var
problemet, og at man skulle have nationale test.
Når man så læser den originale PISA - undersøgelse, så bliver man jo underlig, fordi for det første så klarer
folkeskolens elever sig bedre end privatskolens elever i henhold til PISA - undersøgelsen og i hvert fald
ikke dårligere. PISA - undersøgelsen vedrører jo ikke kun folkeskolen, som man skulle tro ud fra mange
indlæg, det er hele grundskolen, 78 % går i folkeskolen i Danmark, 22 % i privatskolerne. Det var det ene.
Det andet var så, at man skulle have nationale test, og hvad viser PISA - undersøgelsen, når man læser
den, den viser, det virker overhovedet ikke, og derfor er man fra starten lige præcis på fejlagtigt spor. Den
pressemeddelelse styrede hele pressens modtagelse af det, så det i alle aviserne dagen efter stod: ”national
mobilisering om folkeskolen”, og i virkeligheden var det ikke folkeskolen, det var grundskolen, hvis
det endelig skulle være. For øvrigt var det måske ikke så slemt, som det var.
Det der er vigtigt at forstå ved PISA - undersøgelsen det er, at det er kun en inspirationsundersøgelse, det
er en international undersøgelse, og derfor kan man jo ikke komme ned i alle de nationale hjørner, det
siger næsten sig selv. Fordi det er en international undersøgelse, så må man tage 2 fundamentale valg.
Det er vigtigt at forstå, at man jo undersøgte elevernes egenskaber, når de egentlig forlod den obligatoriske
del af skoleuddannelsen, det var de 15-16-årige.
Det andet, man så vedtog, det var ikke at teste pensum af naturlige årsager, men brugsevner, og hvad
skulle man ellers teste, når den skulle være international, vil jeg gerne have lov at spørge.
Hvad er så formålet med PISA - undersøgelsen, det er at lære af hinandens succeser og fiaskoer på overordnet
plan. Derfor er det, når de får resultatet, op til de nationale myndigheder, primært i Danmark Undervisningsministeriet,
hvad skal vi gøre. Dette understreges gang på gang i PISA - undersøgelsen, at det
er en international undersøgelse, som tager det brede outlook hen over det, men at det selvfølgelig er op
til de nationale myndigheder at finde ud af, hvordan passer det med skolens formålsparagraf osv. osv.
osv., fordi det er kun en inspirationsundersøgelse.
Det er det der er det fundamentale problem i Danmark, at Undervisningsministeriet ikke har leveret den
vare, der kræves. Nu sidder Folketingets Uddannelsesudvalg og stiller en hel masse interessante spørgsmål
om Finland, det forstår jeg godt, men hvorfor forlanger I ikke, at Undervisningsministeriet kommer
med en dybtgående redegørelse for, hvad er det egentlig, der forklarer succeser og fiaskoer mellem Danmark
og Finland. Det er jo deres opgave, det kan da ikke være enkeltpersoners. Så er det heldigt, vi har
enkeltpersoner, der har gjort en stor indsats, jeg vil bare nævne 2 af indlæggene i dag, det er Frans Ørsted
Andersen, som vi allerede har hørt, og jeg synes også, at Kirsten Krogh-Jespersens undersøgelse er meget
vigtigt at blive klog på, det er jo den, vi mangler.
Så vil jeg spørge de ting, man spiller ud med nu, de strider jo direkte imod det, der blev sagt af Frans Ørsted
Andersen, og det står i Kirsten Krogh-Jespersens oplæg, det der er spillet ud med fra regeringen. Jeg
45