PISA Høring - Teknologirådet

Flere skal have en kompetencegivende
uddannelse
For mange fagligt svage og
for få fagligt stærke elever
Flere skal uddannes bedre
Vi skal konkurrere på viden. Derfor er det vigtigt, at en højere andel af
befolkning får en videregående uddannelse. DI støtter derfor også regeringens
mål om, at flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse
efter folkeskolen. Det stiller store krav til den danske folkeskole, som er
"fødekanal" til de videre uddannelser. Det er helt centralt, at folkeskolen
får både motiveret og ikke mindst kvalificeret flere unge til at gennemføre
en kompetencegivende uddannelse.
Det hænger ikke sammen med resultaterne fra PISA - undersøgelsen. Set i
international sammenhæng står det nemlig sløjt til med elevernes faglighed.
Selvom ca. 95 pct. af alle folkeskoleelever fortsætter i en kompetencegivende
uddannelse, er der rigtig mange der falder fra undervejs. En af de
primære årsager er, at eleverne ikke kan følge fagligt med, fordi deres
faglige forudsætninger fra folkeskolen er for lave.
PISA viser desuden, at andelen af fagligt svage elever (de elever, der scorer
laveste niveau indenfor de fire målte fagområder) er stor i forhold til de
lande, vi normalt sammenligner os med og andelen af de dygtigste elever
er forsvindende lille. Skal Danmark være et førende vidensamfund, skal vi
sikre, at de fagligt svageste får en ekstra hånd, så de motiveres og kvalificeres
til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Modsat skal vi
også give flere udfordringer til de fagligt stærkeste elever, så det sikres, at
deres faglige kapacitet udvikles maksimalt. Vi skal ikke blot uddanne flere
men også bedre. Vi skal i et globaliseringsperspektiv have et særligt fokus
på de dygtigste studerende, så niveauet for de bedste ikke alene bibeholdes,
men hæves.
2. Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft indenfor særlige fagområder
Virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannede tager afsæt i konkrete
kompetencebehov. Senest er det blevet understreget i Amterne og kommunernes
forskningsinstituts (AKF) analyse fra november 2004 om akademikernes
arbejdsløshed og indtjening. Analysen konkluderer
overordnet, at:
1) Erhvervsudviklingen fortsat vil føre til relativt større beskæftigelse af
højtuddannede, og væksten vil især ske på det private arbejdsmarked.
2) Der på længere sigt kan opstå mangel på akademikere – trods den høje
akademikerarbejdsløshed i 2004. Det gælder især for lægerne, men også inden
for de naturvidenskabelige, tekniske og samfundsvidenskabelige områder.
3) Ledigheden blandt humanister forbliver generelt høj. Den høje uddannelseskapacitet
sammen med de unges store interesse for fagene, har ført
til et strukturelt overudbud.
På baggrund af ovenstående er det kritisk, at andelen af kandidater med en
teknisk eller naturvidenskabelig baggrund er markant lavere i Danmark
end i de fleste af landene omkring os. Derfor er det også bekymrende, når
PISA viser, at de danske elevers kompetencer i naturfagene er helt i bund.
181