PISA Høring - Teknologirådet

Og jeg er enig med dig om, at det er utrolig vigtigt, at vi nu i den reform, vi har, ikke smider det gode ud
med badevandet. Jeg er sgu også bekymret, fordi hvad kan jeg se. Man vil have flere dansktimer. Jamen
jeg kan da huske, da jeg selv havde dansktimer, det var jeg sgu ikke særlig interesseret i, og min lyst til at
læse, den var meget lille. Og hvis jeg skulle have flere timer, ville jeg ikke bare kede mig mere, altså jeg
mener, det er meget mere vigtigt at finde ud af, om undervisningen er interessant og komme med alle de
der gode røverhistorier, som får folk til selv at læse.
Så ja, smide det gode ud, og hvad ville jeg have gjort som undervisningsminister? Der ville fandeme ikke
have gået langt, inden jeg ville have lavet et sekretariat, der kunne analysere tallene og så bedømme dem
med pædagogiske materialer og så finde ud af at dokumentere, hvad virker, og hvad virker ikke.
Så ville jeg selvfølgelig lade mig inspirere af det finske, det er ikke bare at kopiere det. Fordi jeg er selvfølgelig
heller ikke enig i, at man bare skal besvare testspørgsmål, det er da naivt at forestille sig det. Altså
man skal lære for livet på en eller anden måde, men det er da dumt, at man ikke vil gå over og undersøge,
hvordan det foregår i Finland, hvis de klarer sig godt. Hvis de også klarer sig godt i andre dimensioner, det
er da snydedumt ikke at lære af det. Så det ville jeg have gjort øjeblikkeligt.
Men så vil jeg også lige slutte af med at sige, altså man forsøger jo at teste hypoteser i PISA - undersøgelsen,
vi ved alle sammen fra årsagsforklaring til testhypoteser er der et stort spring. Men der er jo en masse
ting, vi har fået oplyst, at man har nogle indikationer af, som muligvis er rigtigt. Det er derfor, vi siger,
det er ikke en hundrede procent facitliste. Man kan følge op på det, f.eks. det at nationale test ikke virkede
i PISA - undersøgelsen, jamen er det fuldstændig fejlagtigt. Muligvis, jeg tør ikke sige det, men det burde
jo sådan set pålægge bevisbyrden på dem, der vil indføre det, at det er en god ide, i hvert fald hvis de er
isoleret, det burde jo give dem en bevisbyrde og ikke bare fuldstændig se væk fra det. Det er sgu da tåbeligt,
hvis jeg må have lov at sige det.
Hans Bay: Det er det med de der mønsterbrydere. Jeg vil lige sige, vi har lavet en undersøgelse af dem, der
tog PISA - undersøgelsen i 2000 og fulgt op på, hvordan klarede de sig senere hen i livet, den hedder PISA-
L, PISA- longitudinal, hvor vi interviewede dem i 2004.
Det det klart viser det er, at jo mindre score, man havde i PISA, jo mindre erhvervsuddannelse tager man.
Der er da heldigvis mønsterbrydere over alt, der er jo også folk, der har scoret lavt i PISA, der er i gang med
noget, og der er også folk, der har scoret højt i PISA, der ikke er i gang med noget. Men trenden er klar, jo
lavere PISA-score, jo mindre ungdomsuddannelse. Så i den forstand viser PISA i hvert fald, hvad vej trenden
går.
Om det så kan sige noget om enkelte mønsterbrydere, det er noget andet.
Peter Allerup: Det er en lille opfordring, som kommer fra det faktum, at de 15-årige, som vi tester i PISA, i
maj måned, de går kort tid efter for en stor dels vedkommende til en afgangsprøve, 9. klasses afgangsprøve.
PISA forsøger jo at teste, som vi har hørt, de generelle kompetencer. 9. klasses afgangsprøve tester
curriculumbaseret, som det så smukt hedder, det vil altså sige pensumrelaterede kompetencer.
Jeg synes simpelt hen, det er for dårligt, at vi ikke for lang tid siden har set en til bunds- og grundig detaljeret
undersøgelse af sammenhængen mellem på elevbasis, hvordan eleven klarer sig til sin PISA-prøve,
og hvordan vedkommende har klaret sig til 9. klasses afgangsprøve. Så har vi samtidig også fået et lille
svar på, ikke nødvendigvis et videnskabeligt fuldstændig dækkende, men så har vi fået et svar på, hvad
det vil sige at teste generelle kompetencer og så de kompetencer, som man efterspørger ved 9. klasses
afgangsprøve, nemlig pensummet.
58