PISA Høring - Teknologirådet

162
• At der bruges varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt – dog ikke
mere differentierede end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for læreren.
• At eleverne oplever fysisk velvære, smukke rammer og basal social tryghed
• At eleverne er tilpas udfordrede og hurtigt kan undslippe kedsomhed (der signalerer underudfordring)
såvel som angst (der signalerer overudfordring).
• At eleverne oplever et meningsfuldt socialt klima – fokuseret på at hver enkelt lærer bedst
muligt og fortløbende bidrager betydningsfuldt til fællesskabet.
Er PISA i stand til at måle folkeskolens styrker?
Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt. PISA måler selvfølgelig det, der måles, og hvis folkeskolen
scorer højt på en variabel har man selvfølgelig ”målt en styrke”. Men fra et psykologisk perspektiv er der
selvfølgelig også meget, der ikke måles – først og fremmest alt hvad der angår det unikke, det personlige,
det ikke-standardisérbare. Så hvis folkeskolen fx er god til at fostre ”dannede samfundsborgere med
stærke personligheder og social ansvarlighed” vil det ikke fremgå direkte af PISA. Og det er selvfølgelig
baggrunden for en væsentlig del af kritikken mod at eksponere PISA i så omfattende grad, som det har
været tilfældet: dette at undersøgelsen kun er i stand til at skitsere masserne og ikke individet. Det er
selvfølgelig en kritik, der generelt knytter sig til sociologiens genstandsfelt, og som derfor ikke metodisk
kan lægges PISA til last – men det er et problem, hvis fokus på standardmennesket i den offentlige debat
om skolen fuldstændig overskygger betydningen af det individuelle, for hvis vi ikke finder hinanden
unikke og spændende, har vi ikke megen glæde af at være sammen.
Meget tyder på at det kun er samfund, som formår at balancere det socialt differentierende med det socialt
integrerende, det fælles med det unikke, det socialt ansvarlige med det individualiserende, som klarer
sig godt i længden. For fællesskab uden forskellighed bliver totalitært, og forskellighed uden fællesskab
fører til social opløsning.
Referencer
Knoop, H. H. & Lyhne, J. (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, intelligens og det gode læringsmiljø. København:
Dansk Psykologisk Forlag.
Knoop, H. H. (2005). Fælles Mål og Elevernes alsidige personlige udvikling. Århus: Tidsskriftet KvaN, 25.
årg. nr. 72.
Knoop, H. H. (2004). Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det. København: Kognition
og Pædagogik nr. 52.
Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug.
www. faellesmaal.uvm.dk
www.uvm.dk