PISA Høring - Teknologirådet

Economic and Social Research i London fremdrager således i en artikel eksempler på spørgsmål i testene,
som efter hans vurdering måske kan være rimelige for drenge i Australien eller Tyskland, men ikke for
piger i landdistrikterne i Grækenland eller Portugal. Vi har begrænsede muligheder for at analysere yderlige
eksempler, idet testene holdes hemmelige. Begrundelsen er, at man vil genbruge de samme test,
selvom det er indlysende, at man i gentagne undersøgelser hver gang kan konstruere nye test, der fuldt
ud ækvivalerer de tidligere brugte.
For det fjerde hviler de resultater, som i Danmark bruges til udsagn om den såkaldte ”sociale arv”, på et
skrøbeligt grundlag. Det drejer sig om oplysningerne om forældrenes uddannelsesniveau og socioøkonomiske
placering, der bygger på de 15-åriges oplysninger i spørgeskemaerne. Og der er mange blandt de
15-årige, som ganske vist har svaret på testene, men ikke har kunnet give de pågældende oplysninger om
deres forældre. Hvor mange det drejer sig om, og hvor stor en del de udgør i de forskellige lande, er ikke
formidlet. Man nøjes med i den danske rapport om 2003 PISA undersøgelsen at nævne, at det kan være
”svært for eleverne at vide, hvilken uddannelse deres forældre har, og man skal være opmærksom på
dette i analyserne af resultaterne.” I rapportens afsnit om metode og datakvalitet står endvidere, at der er
”større usikkerhed forbundet med disse baggrundsoplysninger end resultaterne af de faglige tests.” Disse
besværgelser er dog betydningsløse, når man ikke tager højde herfor i gennemgangen af resultaterne, og
når læseren ikke får at vide, hvilke procedurer – om nogen – man har anvendt til efterfølgende kontrol af,
om disse data er sammenlignelige mellem deltagerlandene. Intet steds finder vi tegn på, at PISA forskerne
er opmærksomme på, hvor afgørende valget af klassifikationer af baggrundsoplysninger er. Man giver
ingen præcise oplysninger om, hvordan de såkaldte ”skalaer” er konstruerede. Eksempelvis skriver man i
den danske rapport, at med hensyn til elvernes sociale baggrund indgår ”en variabel, der angiver højeste
erhvervsmæssige status for forældrene, som har skalaværdier fra 0 til 100. Læseren sidder tilbage med
spørgsmålet: Hvordan er denne skala konstrueret, hvad er teorien bag den og hvem får 0 og hvem 100? Vi
er formodentlig kun en håndfuld forskere i Danmark, som ved, at det er en i Holland konstrueret skala,
som mig bekendt ikke tidligere er anvendt i Danmark, og som ikke er evalueret her.
140