PISA Høring - Teknologirådet

Ganske vist kunne Niels Egelund ikke lade være med at sige, der er nogle, der ikke kan lide resultaterne,
så kritiserer de undersøgelsen, det kunne Niels heller ikke lade være med.
Men det er jo vigtigt, at vi kan tage en seriøs diskussion om, hvad kan vi bruge PISA til. Fra Danmarks
Lærerforenings side har vi sådan set altid hilst alle internationale undersøgelser særdeles velkomne, fordi
vi synes, at internationale undersøgelser var et vigtigt middel til at stille kvalificerede spørgsmål, det har
vi også hørt nogle give udtryk for i dag, at det i virkeligheden er det, PISA kan bruges til.
Der kom nogle interessante, nogle overraskende, nogle epokegørende resultater ud af PISA, og så bliver vi
nødt til at sætte os ned og diskutere seriøst med hinanden, hvad vil vi så bruge de AHA-oplevelser til, som
PISA giver os. At tro at man kan handle direkte på PISA-resultaterne det er til gengæld en utrolig stor fare.
Jeg er blevet bedt om at prøve at sige noget om, har folkeskolen nogle styrkesider, det håber jeg, den har,
og måler PISA så de styrkesider. Jeg har lavet et forholdsvis kort skriftligt oplæg, der ligger i det materiale,
I har fået, det skal jeg nok lade være med at læse højt. Mit svar er i al sin enkelhed nej, PISA måler ikke de
styrkesider, der er i den danske folkeskole. Den danske folkeskole har en lang række styrkesider, men de
er ikke blevet målt i PISA.
Nogle af de styrkesider, jeg peger på, det er bl.a., at det rent faktisk viser sig, at danske unge er gode til at
agere i et internationalt samfund, det hører vi såmænd fra fredsbevarende styrker, det hører vi fra erhvervslivet,
det hører vi som sagt ved, at man står i kø for at tage danske ingeniører, når de bliver uddannet,
ud i internationale virksomheder. Der er en række styrkesider, men dem ser vi ikke noget som helst i
PISA.
Så kunne man sige, skulle vi så ikke droppe det PISA og så sørge for at få målt de danske styrkesider, det
kunne da være meget rart i hvert fald af hensyn til avisoverskrifterne. Men hvis vi formår at bruge PISA
fornuftigt, så kan vi måske oven i købet få noget godt ud af det. Jeg har hørt spændende oplæg om forhold
i Finland, som jeg tror langt hen ad vejen skal inspirere os. Jeg har hørt, at det at man satser på, at lærernes
professionalisme skal i højsædet, at man tror, man ikke skal regulere lærerne gennem rigide arbejdstidsaftaler
osv., at det er sådan nogle ting, der kan være med til at skabe kvalitet i skolen, det er da
bestemt interessant. Hvis vi kan bruge det til at gøre den danske folkeskole endnu bedre, så lad os gøre
det.
Men det afgørende er bare, at i de diskussioner, vi har om at forbedre folkeskolen, at vi så tager udgangspunkt
i noget, som vi enten ved eller i det mindste tror på virker. Der tror jeg nok, vi har brug for at komme
noget dybere ned i den debat, der er i øjeblikket om skolen, som vi i hvert fald er mange, som bevæger
os ud i skolen, som føler er meget politisk-ideologisk orienteret og ikke nær så meget orienteret mod det,
vi ved, der virker, og det vi tror på virker.
Når der er grund til at være alvorligt kritisk i forhold til PISA, samtidig med at vi bruger PISA, så er det
selvfølgelig, fordi PISA også kan risikere at vise noget, som er helt forkert. Vi har været inde på, at de danske
piger faktisk klarer sig lige så godt som drengene i matematik. En af hovedkonklusionerne i PISA 2003
var, at der var et katastrofalt skel mellem piger og drenge, hvor drengene skulle være bedst.
Det er da interessant at gå ind og undersøge, hvorfor passer virkeligheden ikke med PISA og så få en diskussion
af, er det det, PISA måler, som vi i virkeligheden synes skal være det relevante i den danske folkeskole,
eller er vi faktisk godt tilfredse med den undervisning, der foregår i matematik, som ikke har
samme problem.
78