PISA Høring - Teknologirådet

tester man selvfølgelig de læsespørgsmål, er man i stand til at læse og forstå udbyggede analytiske evner.
Derfor er PISA - undersøgelsen efter min mening meget god.
Det er klart, det er ikke 100 pct. perfekt, perfekt er det muliges værste fjende, og jeg vil gerne se dem, der
kritiserer den, komme med et oplæg til, hvordan man skal sammenligne. Så skal man sige, man ikke kan
sammenligne noget som helst over landene, jeg mener stadig væk, det kan bruges som et groft mål. Jeg
mener stadig væk, at den egentlige opgave ligger i de nationale myndigheder, lad os inspirere af de internationale
undersøgelser og så drage de konklusioner, der gælder i den nationale sammenhæng.
Og selvfølgelig skal vi deltage i PISA - undersøgelsen efter min mening. Det er også vigtigt at forstå, at
PISA - undersøgelsen ikke bare er de der pointspørgsmål, der er mange holdningsspørgsmål for skolelederne
og eleverne, så den er langt mere nuanceret. At fremstille den som om, det var en facitliste, man
kunne tage op og drage konklusioner af, det er det, der er galt. Det er den nationale opgave at læse i den
nationale PISA - undersøgelse på engelsk, så vil I se, hvor mange forbehold de tager, og hvad de lægger op
til de nationale myndigheder til at gå videre.
Det er det, vi mangler i Danmark.
Erik Jørgen Hansen: Jeg skal prøve at gøre det kort. Christensen Sørensen har åbenbart ikke forstået, hvad
det var, jeg mente, så er der måske andre, der heller ikke har, så derfor vil jeg lige for en sikkerheds skyld
sige, at dette med at tage enkelte sider af en helhed og så begynder at sige, om det land er placeret på det
og det punkt, det har vi så mange dårlige erfaringer med.
I slutningen af 1980’erne var der en amerikansk forsker, som med mellemrum har gentaget, at Danmark
er verdens bedste land. Det har jeg ikke noget imod i sig selv, han siger, men han har plukket ud af FNstatistikken,
hvad han nu har udvalgt.
Da Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister, fandt han, det var så god en ting, så han blev inviteret til
en pressekonference i Udenrigsministeriet, han hed altså Richard Estes, men da Uffe Ellemann opdagede,
at jo lavere forsvarsudgifterne var i et land, jo højere blev det placeret, så opgav man videre omtale af
ham.
Det er fuldstændig det, vi har med at gøre her. Oven i købet ekstra kompliceret, fordi vi ikke kender og
ikke må kende de væsentlige af de test, der anvendes. Derfor er det, jeg må sige, jamen det er vældig genialt
fundet på, at man kan få det ene land efter det andet til at betale bevillinger til at lave sådan en
historie, som vi i øvrigt ikke rigtig kan se baggrunden for.
Allersidst. Jeg håber, at Christen Sørensen også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil bemærke, at den
måde, man i dag sammenligner lande på, f.eks. på det sociale område ikke er ved at tage arbejdsløshedsunderstøttelsen
i Tyskland og i Danmark plus en social ordning mere og så sige, det ene eller det andet er
foran. Det gør man ved at forstå hele helheden, og helheden er altså det, der skal laves her.
Jeg vil til aller-, allersidst sige, jeg har i 45 år beskæftiget mig med kvantitative undersøgelser, og nu må
jeg jo se, at det var bedst, hvis man ikke havde lært en række mennesker det kvantitative, fordi det er
løbet helt ud i det absurde.
Troels Christensen (V): Mit spørgsmål er til Erik Jørgen Hansen. Du er jo en person, der giver udtryk for, at
du ikke har så stor tillid til de her ting. Jeg vil ikke sige, at vi andre, som sidder heroppe og skal forholde os
til alle disse undersøgelser, nu får vi PISA, vi har haft PISA, PISA har sat en debat i gang, stor eller lille, i
hvert fald har vi fået fokus på nogle centrale områder ved at spørge, mener du, det er fuldstændig værdi-
53