PISA Høring - Teknologirådet

Så vil jeg sige lidt om evaluering. Først vil jeg lige komme med en kommentar om forholdet mellem det
faglige og det personlige, hvor man kan glæde sig over, at man måler begge dele også i PISA, nemlig den,
som jeg nævnte i starten, at hvis man er stærk personligt, så bliver man med al sandsynlighed også stærkere
fagligt, men det er også korrelation den anden vej, således at hvis man er dygtig fagligt, vil det styrke
ens selvværd, og man vil være tilbøjelig til at opleve at være stærkere. Så det er 2 sider af samme sag, det
må ikke skilles ad.
Jeg synes, det lyder, som om der er konsensus omkring det også. Men det er også et udtryk for, at lyst og
krav faktisk tænkes sammen, fordi en person, som er stærk i den betydning, som jeg nævner, er en person,
som har lyst til at lære. Du bliver hurtigt svag, hvis ikke du har det, så det er et eksempel på, at jeg
tror, at vi er på vej i den rigtige retning. Men meget af det, vi snakker om, trods alle de problemer, der kan
knytte sig til det.
Hvad de problemer angår, vil jeg nævnte, at den samlede styring af folkeskolen gennem de seneste 10-15
år efter alt at dømme ikke har været tilstrækkeligt god efter min vurdering. Og det er den samlede styring,
det er uden at fedte det af på enkeltinstanser, men først og fremmest udtryk for, at der er nogle
symptomer i skolen, som er så alvorlige, at vi bliver nødt til at tage dem alvorligt.
Et af dem er, at unge lærere i vidt omfang ikke kan holde ud at være unge lærere, det er grotesk selvfølgelig.
Et andet er, at f.eks. de undersøgelser, som Bjørn Holstein og hans gruppe laver på Københavns Universitet,
viser, at man er gladest til indskolingen, næstgladest på mellemtrinnet og tredjegladest i
overbygningen, hvilket vil sige, at man rent effektivitetsmæssigt faktisk lærer mindst, når man skal til
eksamen eller i forbindelse med det. Der kan være mange forklaringer på det, og det kan være letkøbt at
sige de ting, men det er vigtigt.
Det er også vigtigt at tænke på, hvad der kommer efter skolen, og de mennesker, der har et godt liv, typisk
vælger interesse og uddannelse af lyst og engagement, således at det ikke er nogen naturlov, at lysten til
at lære skulle mistes, fordi man havde gået i skole. Så selv om der er surt slid og krav og alle de ting, vi
skal honorere, så alt andet lige vil det være en kæmpefordel, hvis vi får vakt ungernes engagement, hvis
vi får gjort dem ambitiøse på fagene, så der går sport i at blive skidedygtig til matematik. Det er bedre end
surt slid.
Det relaterer sig til en kommentar, jeg har omkring styring, nemlig det, at når man tænker figuren med
lysten og kravene et niveau op fra undervisningssituationen og op på ledelsesniveauet og ledelselssamarbejdsniveauet,
så gør nøjagtigt det samme sig gældende i skoleudviklingsstudier, hvor det er helt
klart, at de skoler, der udvikler sig bedst, det er der, hvor lærerne har en høj grad af ejerskab til processen,
som det hedder. Det vil sige, de har lyst til at lave skoleudvikling. De skoler, der ikke fungerer særlig godt,
har mere totalitært præg, hvor folk er tilbøjelig til at blive apatiske.
Der har vi så fået udpeget en række faktorer i dag i de her glimrende oplæg, som kan bidrage både til at
forbedre skolen og lave forklaring på de mange positive kvaliteter, den har, men også de negative, som er
blevet identificeret.
Af de negative vil jeg bare kort nævne risikoen for, at man styrer for meget ude fra, idet det gør lærerjobbet
trivielt, man afprofessionaliserer folk, de bliver mindre dygtige, og de bliver mindre interessante at
høre på for ungerne også.
En anden ting er, at konfliktende mål mellem f.eks. ministerium og kommuner, bestyrelser og interesseorganisationer,
som trækker medarbejderne i hver sin retning, det er selvfølgelig nedbrydende, når man
76