<strong>PISA</strong> kan ikke stå alene Jens Dolin, lektor ved Syddansk Universitet og medlem af styregruppen for <strong>PISA</strong>-2003, fastslog, at <strong>PISA</strong> ikke kan stå alene, men at <strong>PISA</strong>-resultaterne skal perspektiveres i forhold til uddannelsessystemets samlede formål og i forhold til andre undersøgelser og forskningsresultater. Vi lever i en hyperkompleks verden, som stiller store krav til vores kommunikative evner og til håndtering af de enorme vidensmængder, vi udsættes for. Det stiller krav til undervisningen, som bl.a. skal fremme elevernes evner til videnshåndtering. Samtidig skal eleverne kunne praktisere udsyn og egenart – det vil sige kende og anerkende verden, og skolen skal fastholde de kvaliteter, der er unikt danske. Endelig skal vi fokusere på dannelse og læring – frem for på regler og indlæring. Vi skal være i stand til at perspektivere og forholde os personligt til vores viden – samtidig med at vi indser, at langt den meste viden er midlertidig, og at evnen til stadig læring derfor er et grundlæggende krav i fremtiden. Jens Dolin pointerede, at begreberne ”kvalifikation, dannelse og kompetence” er den treenighed, der efter hans opfattelse skal være de bærende mål for fremtidens danske uddannelsessystem. <strong>PISA</strong> indfanger imidlertid kun en del af de danske folkeskolemål – og fx ikke mål om demokratisk dannelse, sociale kompetencer og personlig udvikling, sagde Jens Dolin, der så frem til resultatet af en aktuel undersøgelse af, om der er sammenhæng mellem <strong>PISA</strong>-resultaterne og elevernes opfyldelse af de grundlæggende danske mål. Undersøgelsen, der sammenholder, hvordan de samme elever klarer såvel <strong>PISA</strong>testen som en langt bredere test, publiceres i efteråret 2006. <strong>PISA</strong> måler ikke alle de intelligenser, der er brug for i fremtidens samfund Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus, fandt det utroligt, hvad moderne mennesker søger at lægge ned i tal – fx komplekse relationer mellem mennesker, som de foregår i en undervisningssituation, der jo altid er situationsbestemt og menneskeafhængig. Det bør give stof til eftertanke, at vi ved så lidt om disse sammenhænge, og at mange af de modeller, vi anvender, er for simple til at kunne rumme menneskelige relationer, sagde han og konstaterede videre, at danskerne, at dømme efter det, han betegnede som en inkompetent modtagelse i pressen og af politikerne, åbenbart ikke er rustet til at håndtere <strong>PISA</strong>. Hvis vi skal have gavn af <strong>PISA</strong> er det nødvendigt at sikre, at danskerne er klædt på til at forstå budskaberne i undersøgelsen – og på den baggrund kan deltage i en debat om tingene, sagde han og tog fat på de hovedproblemer, han så i forhold til <strong>PISA</strong>: Den tester kun nogle få intelligenser og slet ikke alle de intelligenser, Danmark skal leve af i fremtiden. Fremover må vi nødvendigvis blive bedre til at få danskere med forskellige intelligenser til at arbejde sammen med andre danskere og med mennesker ude i verden med forskellige intelligenser om at udvikle fremtidens produkter. Det kan vi kun gøre, hvis vi respekterer, fremmer og belønner alle de forskellige intelligenser – fx musiske evner. Vi må forstå, at mennesket ikke længere er et appendiks til maskinerne, sådan som det var i industrisamfundet, hvor vi standardiserede og mekaniserede på livet løs – og hvor vi havde brug for gennemsnitsmennesker. Det har vi ikke længere. Vi bør have det som et ideal i folkeskolen, at vi modtager hvert eneste barn med en hensigt om at afdække dette barns særlige intelligensprofil og personlighed – og at vi tilrettelægger uddannelsen af barnet herefter. Vi skal satse på alle mennesker, fordi alle har kompetencer og talenter – de er bare forskellige, sagde Steen Hildebrandt, der samtidig fandt det fint, at Danmark benchmarker sig i forhold til udlandet, og at vi lader os inspirere af alle mulige undersøgelser. Men hvis vi ikke har et klart billede af, hvordan vi gerne vil have, fremtidens samfund tager sig ud – og det har vi ikke – så ser vi alting og ingenting. Politikerne bør derfor, i stedet for at gå så meget op i <strong>PISA</strong>, interessere sig mere for at skabe en offentlig diskussion om og formulere visioner for fremtidens samfund – og på den baggrund for, hvordan vi skaber en folkeskole, der udfolder en mangfoldighed af intelligenser, sagde Steen Hildebrandt. Faglighed og interesser inden for natur og teknik skal styrkes Louise Weinreich, konsulent i Dansk Industri, talte om den aktuelle erhvervssituation, hvor globaliseringen fører til udlicitering af ufaglært arbejdskraft til lavtlønslande og voksende efterspørgsel på højtud- 12
dannet arbejdskraft. Det stiller krav om en folkeskole, der ruster og motiverer så mange unge som muligt til at tage en uddannelse. Det er et stort problem, at så mange unge i dag ikke kommer i gang med en kompetencegivende grunduddannelse, sagde hun og pointerede, at der er stort behov for at minimere den restgruppe i folkeskolen, som klarer sig fagligt dårligt. Men vi skal også gøre mere for at fremme de fagligt dygtige elevers udviklingsmuligheder og ad den vej satse mere på eliten, pointerede Louise Weinreich, der fandt det bekymrende, at <strong>PISA</strong> viste, at Danmark ikke klarer sig så godt på det naturvidenskabelige område, som man forventer, vil spille en voksende nøglerolle på arbejdsmarkedet. Vi må se nærmere på årsagsforklaringer og tænke i kreative baner for at styrke de unges interesser og kompetencer inden for natur og teknik. Der er behov for en samlet strategi for hele uddannelsessystemet på dette område, sagde Louise Weinreich, der understregede, at danske virksomheder i høj grad også har behov for bløde kompetencer som samarbejdsevne, refleksionsevne, omstillingsparathed og evnen til at arbejde kreativt – både selvstændigt og sammen med andre. Hun anså <strong>PISA</strong>-resultaterne som et vink med en vognstang til Danmark om, at der er behov for udvikling. Vi mener bl.a., man bør bruge mere krudt på at udvikle pædagogiske værktøjer, der kan styrke de områder, hvor det står galt til, sagde hun. I en kommentar fra Jens Dolin lød det, at naturvidenskab og teknik ikke alene kan redde verden. Ingen sektorer skal favoriseres og det er utrolig vigtigt, at politikerne tør holde fast i humaniora, samfundsvidenskab m.v. Tingende hænger sammen og ingen sektorer kan undværes, sagde han. 13
- Page 1 and 2: PISA - undersøgelsen og det danske
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
- Page 5 and 6: Resumé PISA skaber debat Tolkninge
- Page 7 and 8: også at varetage elevernes almene
- Page 9 and 10: Netop de mundtlige kommunikationsf
- Page 11 and 12: felter - fx er der skabt et voksend
- Page 13: vidt PISA måler den danske folkesk
- Page 17 and 18: Jeg vil nu give ordet videre til vo
- Page 19 and 20: Med hensyn til metoden kan man sige
- Page 21 and 22: Så på den måde får vi gennem PI
- Page 23 and 24: Det er også sådan, at ude i den s
- Page 25 and 26: e, fordi der er SFO-pædagoger samm
- Page 27 and 28: Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
- Page 29 and 30: Så personligt har jeg meget tillid
- Page 31 and 32: Christine Antorini (S): Det er et s
- Page 33 and 34: Det er jo det, at når man kører p
- Page 35 and 36: et ganske tilfældigt, og mange af
- Page 37 and 38: Niels Egelund: Du tænker på børn
- Page 39 and 40: man får det gjort. Der bliver der
- Page 41 and 42: hængige oversættere til at overs
- Page 43 and 44: nelle analfabeter på den rigtige m
- Page 45 and 46: Louise Frevert (DF): Ja, så er man
- Page 47 and 48: Vi går nu i gang med en blok, der
- Page 49 and 50: Lars Klüver: Christen, du mestrer
- Page 51 and 52: vi nødt til at beskæftige os med
- Page 53 and 54: øvrige nordiske lande, så er det
- Page 55 and 56: tester man selvfølgelig de læsesp
- Page 57 and 58: are, fordi der er ….. (mikrofonen
- Page 59 and 60: Hvis vi tager denne med andelen af
- Page 61 and 62: Niels Egelund: Jeg kan til berolige
- Page 63 and 64: Så kan man mene, at de folk, som s
- Page 65 and 66:
leshed af de skolepolitiske tiltag
- Page 67 and 68:
på evt. problematiske forhold er e
- Page 69 and 70:
med begrænsede læsekundskaber, s
- Page 71 and 72:
Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
- Page 73 and 74:
dan kan vi undgå, at vi kommer i d
- Page 75 and 76:
Mit spørgsmål går så på, at me
- Page 77 and 78:
onale mål i form af fagformål, ce
- Page 79 and 80:
liver trukket i alle retninger uden
- Page 81 and 82:
De danske elever scorer katastrofal
- Page 83 and 84:
Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
- Page 85 and 86:
den enkelte lærer brændte for at
- Page 87 and 88:
Og så spørger du om, hvordan kan
- Page 89 and 90:
undersøgelserne, men i en del af u
- Page 91 and 92:
faktisk at måle det. Den anden del
- Page 93 and 94:
undervise, eller måske lige vigtig
- Page 95 and 96:
skolen, hvor man på baggrund af de
- Page 97 and 98:
på universitetet, og alle skal hav
- Page 99 and 100:
Det er jo sådan, at de danske unge
- Page 101 and 102:
Peter Allerup: Det er netop en komm
- Page 103 and 104:
De skriftlige indlæg, der også er
- Page 105 and 106:
Præsentation af oplægsholdere Nie
- Page 107 and 108:
Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
- Page 109 and 110:
Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
- Page 111 and 112:
Skriftlige oplæg PISA - undersøge
- Page 113 and 114:
og afprøvet forskellige indikatore
- Page 115 and 116:
Hvad kan der læres af PISA - under
- Page 117 and 118:
”Lågstadiet” og ”högstadiet
- Page 119 and 120:
andre finske folkeskoler, råder ov
- Page 121 and 122:
Endelig er der de danske børn, der
- Page 123 and 124:
Måler PISA - undersøgelsen det, d
- Page 125 and 126:
Ovenstående resultater er taget fr
- Page 127 and 128:
opgaver i bredden placeres opgavern
- Page 129 and 130:
• spørgsmålet om PISA i praksis
- Page 131 and 132:
1. Indledning Hvordan lever PISA -
- Page 133 and 134:
4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
- Page 135 and 136:
ehov for mere specifikke nationale
- Page 137 and 138:
Måler PISA - undersøgelsen det, d
- Page 139 and 140:
(http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
- Page 141 and 142:
Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
- Page 143 and 144:
PISA og andre internationale unders
- Page 145 and 146:
mere overordnede ressourcemål som
- Page 147 and 148:
tern validering af en del af PISA-k
- Page 149 and 150:
Hvilke paradigmer bygger OECDs skol
- Page 151 and 152:
og kulturel støtte til at videreud
- Page 153 and 154:
Clarke, P. (2001), Feeling compromi
- Page 155 and 156:
sen skaber opmærksomhed om nationa
- Page 157 and 158:
aggregeret, nationalt niveau, dels
- Page 159 and 160:
Kristendomskundskab, Latin, Matemat
- Page 161 and 162:
millioner af år (for de 200.000 ge
- Page 163 and 164:
alle eksaminer i overbygningen selv
- Page 165 and 166:
Hvilke styrker har den danske folke
- Page 167 and 168:
Hvilken indsigt kan man uddrage fra
- Page 169 and 170:
opmærksomhed og handling, og der e
- Page 171 and 172:
PISA og fremtidens kundskabskrav Af
- Page 173 and 174:
tre testdomæner har sin udfoldede
- Page 175 and 176:
uddannelsessystemer påvirkes og ud
- Page 177 and 178:
et livslangt fænomen, som finder s
- Page 179 and 180:
tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
- Page 181 and 182:
terer er mange ting - lige fra tal
- Page 183 and 184:
Flere skal have en kompetencegivend
- Page 185 and 186:
en mere fremtrædende rolle. Mht. i
- Page 187 and 188:
Oplægsholdere • Jan Mejding. sen