PISA Høring - Teknologirådet

Så på den måde får vi gennem PISA et ganske godt indtryk af, hvad der egentlig betyder noget, når vi taler
om hjemmefronten. Vi kan se, og det er bare en sjov detalje, hvor ofte man går på kunstudstillinger, faktisk
har en sammenhæng med, hvor godt man klarer sig i matematik, altså det er bare en lidt morsom
sammenhæng. Det er klart, at den dybere sammenhæng bag dette er langt mere kompleks. Men det drejer
sig formentlig noget om, om man i hjemmet beskæftiger sig med noget sammen og diskuterer noget,
hvad enten det er det ene, det andet eller det tredje, og så det resultat der kommer ud af prøverne. Så på
den måde kan vi se en lang række interessante sammenhænge.
Noget af det, der så har irriteret os lidt, ærgret os lidt her i Danmark, det er, at når vi kigger på sammenhængen
mellem forældrenes socialøkonomiske baggrund, hvad enten vi i øvrigt bruger den ene, den
anden eller den tredje af disse variabler, vi har nævnt, så ser det altså ud til, at den danske skole ikke i
samme grad som andre skoler, især Island og Finland, har været i stand til at bryde den sociale arv, hvis
jeg må have lov til at bruge det eksempel, som man ser andre steder. Det er jo lidt ærgerligt, fordi det har
jo været formålet med uddannelsespolitikken her i Danmark gennem de sidste 100 år, at man netop skulle
kompensere for det sociale.
En anden interessant sammenhæng, der har været, det er sammenhængen mellem grad af uro i klasserne
og mangelen på respekt, eller hvad vi vil kalde det, og elevresultaterne, for vi kan se, at der er en sammenhæng
der, jo mere uro, der er i klassen, des mindre ser børnene ud til at lære. Man kan sige, det er
logik for burhøns, men alligevel er det ganske interessant.
Nu vil jeg så bevæge mig frem til at se på, hvad siger det så om landenes uddannelsessystemer, og der er
vi nødt til at sammenligne på tværs af samtlige lande. Hvis man læser i den sidste PISA 2003-rapport, i
den internationale rapport, så vil man faktisk kunne se, at man kan udlede en hel masse interessante
ting, som danske og alle mulige andre politikere kan lære af. Man siger faktisk, at decentraliserede beslutningsprocesser
kombineret med centralt satte rammer for, hvad man bør kunne nå, er en fordel. Det
er jo interessant for danske politikere, for det er jo det, vi har i dag. Vi fik klare mål, nu er det bindende
mål, men i øvrigt har skolerne og lærerne en høj frihedsgrad med hensyn til, hvordan man vil tilrettelægge
sin undervisning for at nå disse mål. Det synes faktisk at være en rigtig god ting.
En anden ting, som ser ud til at spille positivt ind, det er meget procesorienterede bedømmelse, som er
undervejs i skoleforløbet, som er suppleret med centrale eksaminationer, som vi også har her i Danmark
ved folkeskolens afgangsprøve.
Med hensyn til organiseringen af undervisningen så viser det sig, at det har stor betydning, hvis skoler og
lærere har klare strategier og fremgangsmåder for at undervise forskelligartede af grupper og heterogene
grupper af elever, at der er en høj grad af individualisering af læreprocessen.
Det viser sig faktisk også, at det er en fordel med et udelt skolesystem. Hvis man har et delt skolesystem,
vil det være tilbøjeligt til at trække de tungere endnu længere ned, end de er, fordi det rent faktisk er sådan,
at de dygtige er i stand til at trække de tunge op.
Det viser sig også at have betydning, hvis elever tilbydes forskellige ekstra aktiviteter ud over den ganske
almindelige undervisning, hvis de har brug for det.
Med hensyn til forventninger til elever så kan vi se, at en høj grad af forventninger til elever faktisk giver
gode resultater, og det er jo så et af de områder, hvor Danmark skiller sig lidt negativt ud, at vi ikke har de
store forventninger til elever, fordi vi åbenbart i mange år har syntes, at det var lidt synd. I stedet for reagerer
vi med sympati og forståelse, men det er altså ikke nok, der skal forventninger til.
19