PISA Høring - Teknologirådet

aggregeret, nationalt niveau, dels kan anvendes som pædagogisk dokumentation der kan give brugerne
handlingsanvisende tilbagemeldinger.
Med begrebet dokumentation menes både politisk og pædagogisk dokumentation. Politisk dokumentation
skal give politikere og ledere indsigt i de resultater skolesystemet og de enkelte skoler frembringer, og
danne grundlag for politiske beslutninger. Den skal derfor kunne fremlægge elevresultater på et samlet
niveau. Og den skal kunne give indsigt i systemforhold, fx om mål og rammer fungerer, og om den betydning
som organisering, metoder og ressourceanvendelse har for elevresultater. Den pædagogiske dokumentation
skal derimod give lærerne, eleven og forældrene indsigt i elevens læring og progression – og
dermed indsigt i hvilket potentiale eleven har, hvilke problemer der er i den enkelte elevs læring, og hvilke
metoder der kan fremme læringen.
For at denne type undersøgelse skal have effekt, kræver det at der på alle niveauer er både accept af og
respekt om begge former for dokumentation.
Et sammenhængende kvalitetssystem
EVA foreslår at man udvikler et sammenhængende kvalitetssystem på folkeskoleområdet som omfatter
denne type uddannelsesundersøgelse. Alle kommuner og skoler skal have et kvalitetssystem som er systematisk
og løbende, og som er resultatvurderende og udviklingsskabende. Systemet skal altså både
være outputorienteret og procesorienteret.
Systemet skal rumme en sammenlignende undersøgelse der skal kunne dokumentere:
• om folkeskoleloven bliver opfyldt
• om de lokale og kommunale mål opfyldes
• den faglige kunnen på både elev-, klasse- og skoleniveau.
Undersøgelsen skal kunne give de data – som den enkelte skole og lærer kan bruge som pædagogisk dokumentation
og dermed som afsæt for videre udvikling. Og undersøgelsen skal kunne give tal der er korrigerede
for socioøkonomiske forhold så det kan ses om en skole over- eller underpræsterer.
Det skal samtidig kendetegne systemet at der er tydelige formål og strategier, klare organisatoriske
rammer for opgaver og ansvarsfordeling, og ikke mindst at der er retningslinjer for at følge op på resultater
af undersøgelser og evalueringer på de forskellige niveauer – fx på elev- og skoleniveauerne.
Uddannelsesundersøgelsen skal vise elevernes kunnen og samtidig belyse sammenhænge mellem undervisning
og testresultater så det danske skolesystem har mulighed for at iværksætte en målrettet indsats.
En indsats der ikke bare skal tjene et formål om at Danmark får en bedre placering i de
internationale undersøgelser, men en indsats der retter sig mod sagens egentlige kerne – at danske skoleelever
når et højere fagligt niveau.
155