PISA Høring - Teknologirådet

En af mine kilder fortæller mig, at der breder sig en fortvivlelse, det er faktisk det udtryk, hun bruger, i
England, nu kommer jeg dybest set over i dit andet spørgsmål, fordi man kan ikke få øje på den restgruppeproblematik,
som selvfølgelig også har været et udgangspunkt for den engelske optagethed af faglige
standards er blevet løst gennem de midler, man har bragt i anvendelse.
Man er fortvivlet over, at den forhåbning, som man måske i udgangspunktet kunne have om, at nu havde
man fundet vejen, den er man mere og mere skeptisk overfor, sådan som mine kilder i hvert fald viser
det.
Det med at mulighederne for en adækvat undervisning af de svageste elever reduceres gennem test og
inspektionssystemet, har adskillige forskningsprojekter vist på den måde, at lærerne ville gerne gribe til
nogle andre metoder og midler end dem, som fremgår af blueprint for best practice, fordi det er deres
vurdering at det er nødvendigt i forhold til specielt de elever, de har med at gøre. Men de føler sig presset
af, og jeg vil sige, de har vel rimelighed i at påstå, at de er pressede af test- og inspektionssystemet, fordi
hvis ikke deres elever præsterer, så får de problemer. Men de kan heller ikke få lejlighed til måske at højne
deres præstationer, fordi så får skolen påtale fra inspektionssystemet om, at man ikke gør det godt.
Nu ved jeg ikke, hvor bekendt det er, men i England griber man ofte til at lukke skoler på grundlag af, at
de er klassificeret som ”failing schools”, så lukker man dem periodisk, forsøger at ansætte og finde en ny
skoleleder, det gør man vistnok som det første hver gang, og derefter genansætter man lærere, og så
kommer eleverne efterhånden tilbage.
Man har faktisk eksempler på, at det har fundet sted 3 gange i bestemte skoledistrikter, at man har måttet
lukke, og man har ikke løst problemerne.
Så det der ligger i det, jeg siger, det er, at lærernes frihed til at træffe nogle pædagogisk velbegrundede
beslutninger om, hvilken undervisning der kunne tjene mine elever, den er begrænset af en række forhold,
som har noget at gøre med både test og instruktionssystemet og så med den generelle modløshed.
Der er flere rapporter, der henviser til, at lærerne faktisk opgiver, mister modet og lysten også til at forsøge
sig, og de flygter fra de skoler, og det er svært at finde andre til at komme der.
Spørgsmålet om inspirationen, om engelske forskere lader sig inspirere af danske udviklingsarbejder, der
har vi selvfølgelig altid vores sprogproblem, altså når der ikke er nogen, der ved, hvor meget vi faktisk
godt kan, så har det bl.a. at gøre med, at vores mulighed for at sprede det ud ikke er så stor som den anden
vej rundt.
I forbindelse med nogle engelske forskere, som faktisk har ulejliget sig med at lære dansk, fordi de har en
formodning om, at der er noget inspiration at hente, og hvis man ser på udviklingen i Skotland, må man
sige, at mange af de tiltag, som vi har sat i gang i løbet af 80’erne og 90’erne, er man også i Skotlando optaget
af at arbejde videre med. Det er det, der ligger i, at jeg mener, at vi har i hvert fald på nogle punkter
været forud, der er faktisk lande og skoler, der bruger os som forbillede og mener, at de selv er bagud i
forhold til, hvad vi er optaget af.
Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Jeg synes da, det er en dårlig ide at nedlægge det, andet kan jeg ikke
sige lige nu. Jeg mener, der er lavet udvikling af undervisning mange, mange steder også der.
Lars Klüver: Jeg hørte også spørgsmålet om, hvordan kan man lave nogle evalulerings- eller feedbacksystemer,
som både giver feedback på undervisningsniveau og på det mere overordnede aggregerede
niveau.
68