PISA Høring - Teknologirådet

opmærksomhed og handling, og der er en tendens til at problemløsning og matematik, hvor danske unge
relativt set præsterer bedst, bliver glemt. Man kan måske ligefrem risikere, at hvis der inden for et fagområde
i PISA 2006 præsteres på linje med Finland, så vil det tabe opmærksomhed, og ressourcerne til området
vil blive beskåret!
Blandt de detaljerede danske resultater for matematikområdet vil jeg pege på, at fordelingen fra PISA
2003 bekræfter billedet fra PISA 2000, og at der derfor kan peges på uudnyttede potentialer og på behov
for undersøgelser og indsatser rettet mod særlige grupper. Sammenlignet med andre lande – både internationalt
og nordisk – præsterer danske drenge markant højere end danske piger. På de enkelte delområder
af matematikken er de danske elevers præstationer svagest på området forandringer og
sammenhænge, hvor der også er stor forskel på piger og drenges præstationer. Danske elever er bedst på
områderne størrelser og usikkerhed. På området størrelser ses den mindste forskel mellem piger og drenge,
mens der på området usikkerhed er en meget stor forskel.
Blandt danske unge præsterer 15 % på og under det laveste niveau og 4 % på det højeste niveau. Det svarer
ganske vist til OECD-gennemsnittet, og det ligner Norge, Sverige og Island. Kun Finland har i Norden
en markant anderledes fordeling i ydergrupperne med 7 % af eleverne på hver. Men med baggrund i områdets
betydning for fortsat uddannelse og for arbejde, personligt liv og deltagelse i det danske og globale
samfund vil jeg alligevel konkludere, at det er FOR stor en andel, der præsterer under eller på laveste niveau.
Man må antage, at ikke har de matematiske kompetencer og den matematiske viden og kunnen,
der er ønskelig og rimelig set ud fra et personligt og samfundsmæssigt perspektiv.
Som konsekvens kunne man stræbe efter at andelen på og under det laveste niveau blev mindre 26 , ligesom
man kunne stræbe efter at få forøget andelen i toppen. Som i alle andre lande bortset fra Island er
der flere drenge end piger i toppen, mens det danske fænomen med langt flere piger end drenge i den
svagest præsterende gruppe er et særpræget resultat. Fordi det er særpræget, må man formode enten at
der er et uudnyttet potentiale hos de svagest præsterende piger, eller at testformen passer dem særlig
dårligt. Ligeledes er det særpræget, at der - i modsætning til fx Sverige og Norge – ikke er nogen præstationsfremgang
blandt indvandrere fra første generation til anden generation. Det peger på behov for øget
granskning.
Den brede interesse for både niveau og lighed er relevant for fremtiden. I den internationale rapportering
om PISA opfattes kvalitet i præstationerne fra et land som sammensat af to elementer: det ene element
er at præstere højt, det andet element er at spredningen inden for landet er lille. Der tegner sig den konklusion
for fremtiden, at der i en betragtelig tid fremover vil være behov for støtte til en stor gruppe unge
på ungdomsuddannelser, og at der vil være behov for voksenundervisning.
Bred tilgang – også om holdninger – er relevant
Det er ikke kun hvad man kan præstere på et givet tidspunkt, der er relevant for fremtiden. Opfattelser og
holdninger til fagområder og synet på sig selv som lærende er af lige så stor betydning.
Når man i PISA spørger danske unge om, hvordan de generelt synes det går for dem i matematik, og om
de mener matematik er vigtigt for deres videre uddannelse, så udtrykker danske unge sig generelt meget
positivt sammenlignet internationalt.
26 I OECD’s review af den danske folkeskole 2004 udtales der da også bekymring for ’det tilsyneladende fravær af en systematisk
uddannelse i læsning og regnefærdigheder for børn med indlæringsproblemer. (…) Der er (…) behov for en vis form for
specifik uddannelse i talforståelse, som gør mere end blot at gentage de indlæringsmetoder, som allerede har vist sig at være
ineffektive for elever med indlæringsproblemer.’ (Mortimore et al, 2004)
167