PISA Høring - Teknologirådet

Nu er det det, at de færdigheder, man har brug for at gå ud i livet med, ikke er de samme i 1960, som de er
i 2005. Der er altså sket en voldsomt øgning af de krav, man stiller til, hvad folk skal kunne læse, hvad de
skal kunne tage stilling til bare for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Så det er ikke statistiske
systemer, det er systemer i bevægelse, og det er det, der gør det meget, meget vanskeligt at arbejde
med.
Så spurgte du også om, hvad er det, man vinder ved, at man tager de 15-årige i stedet for og skipper alt det
med lærerne og siger, hvorfor spørger man ikke dem om, hvad det er, der foregår. Der må man sige, at det
her er jo en helt anden undersøgelse end de undersøgelser, man laver i IEA.I IEA-undersøgelserne undersøger
man på klasseniveau, og derfor giver det mening at spørge læreren om, hvad det er, der foregår.
I PISA tager man et tværsnit af dem, der er, og der ville det ikke give mening at begynde at hive lærerne
ud, fordi den enkelte elevs udsagn ville blive knyttet til så få lærere, så det, man fik ud af det, ville statistisk
være meget, meget usikkert. Så det er ikke en fejl ved undersøgelsen, som nogle også siger, men det
er et bevidst fravalg, fordi den strategi, man har, den forskningsplan, man har, tillader simpelt hen ikke,
at man samler den form for information op.
Det betyder ikke, at man ikke godt kunne få god information af at spørge lærerne om nogle ting, det er
sådan nogle mere generelle ting, som man så ikke umiddelbart ville kunne knytte tilbage til elevresultaterne,
men man ville kunne få en ide om, hvad lærere generelt mente om, hvor pressede de følte sig osv.
Det synes jeg i virkeligheden også er et utrolig vigtigt spørgsmål, som Kirsten kommer ind på her.
Hvis man endelig skal sige noget, så kan vi sige, at det, PISA - undersøgelsen har kigget på, da vi har set på
det i en dansk rapporteringssammenhæng, det er jo, hvordan ser det ud i lande, som vi synes, vi er kulturelt
beslægtede med. Derfor ligger der også i den danske rapportering et fokus på de andre nordiske lande.
Vi har bevidst i den danske rapportering sagt, vi synes ikke, det er lige så interessant at sammenligne os
med forholdene i England, fordi vi godt ved, der er noget, som vi ikke synes er særlig efterlignelsesværdigt.
Men vi har kigget på de andre nordiske lande.
Noget af det, som slår igennem, er jo netop også, at det, som ser ud til at batte, det er kvalificerede lærere,
kvalificeret læreruddannelse. Det er noget af, det man åbenbart er gået tilbage fra, har valgt fra.
Hans Bay: Den kontakt man har haft til eleverne, der blev udvalgt til disse test, synes jeg, man skal lade
være i fred, man skal ikke opmuntre dem, man skal heller ikke gøre det modsatte. De er udvalgt simpelt
og tilfældigt af statistiske årsager til at deltage i testen, og jeg vil gerne bede om, at man ikke giver alt for
meget eksponering.
Det er klart, der kommer nogle medier, der tager billeder og tager dem helst fra ryggen af og spørger også
om det, men de er jo bare udvalgt for at repræsentere Danmark. Lad dem være i fred, det er jo ikke en
landskamp det her.
Anne Baastrup (SF): Jeg synes ellers, det virkede på medierne som en landskamp, umiddelbart inden
PISA-rapporten kom, hvor der var nogle, der havde fået fat i den. Det er vel i virkeligheden et af hovedproblemerne,
at alle de dårlige ting tages frem, og så har vi en dårlig rate, og så går det skidt.
Noget af det, som jeg har som problem næste gang, vi skal have en landskamp, det er, hvordan kan vi
undgå, at hele grundskolen mister den force, som den danske grundskole har, selvstændige elever og
unge, der kan fungere osv. ude i den store verden, hvordan kan vi undgå det. Fordi næste gang vil vi garanteret
stå i en situation med nationalt fastsatte test, og der går ca. 3 år, så ligger de alle sammen på
nettet, og så får vi den konkurrence mellem skolerne, og så får vi konkurrence mellem lærerne osv. Hvor-
70