PISA Høring - Teknologirådet

med begrænsede læsekundskaber, så hvis du kan give os vores indsigt i det også på baggrund af IEA’s
undersøgelser.
Det andet er med hensyn til forholdet mellem undersøgelser, og hvad man kan lære af dem. Jeg forstår
ikke helt, hvordan man kan lære noget af PISA, når PISA siger så lidt om årsagssammenhængen. Hvad er
det, man vinder ved at spørge eleverne på tværs af klasser, fordi det, man taber, det er jo at kunne spørge
læreren, hvordan synes du, det går, hvad er det så, man vinder, hvad får man igen ved det undersøgelsesdesign,
når man på den måde ikke kan spørge læreren om lærerens refleksioner eller undervisningstilrettelæggelse.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL): Først lige en kommentar til det sidste, som Lisbet Lentz var inde på. Det
er lige før, man skulle lave en undersøgelse af, hvor mange af ungerne der overhovedet har taget undersøgelserne
seriøst, fordi noget af det, der også mange gange bliver konkluderet, vi har nogle af de mest
selvstændige elever i verden. Det kunne være, den selvstændighed kom til udtryk i, at de ikke gider den
slags ligegyldige test, det kunne man jo overveje at lave en undersøgelse af.
Jeg ville gerne stille Kirsten Krogh-Jespersen et par spørgsmål eller bede om at få et par uddybninger. I det
skriftlige oplæg skriver du bl.a., at erfaringerne fra Storbritannien er, at testificeringen er ødelæggende
for løsningen af skolens samlede opgave. Jeg ville gerne have, at du knyttede lidt flere ord til det.
Så at man kan sige, at i den danske skoledebat er det hensynet til de svageste elever, der står i fokus, og
efter sigende har de svage elever rigtig godt af de her standardtest, som kan hjælpe dem og identificere de
problemer, de har.
Så fortæller du lidt om forskningsresultaterne fra Storbritannien viser, at det reducerer mulighederne for
at fremme præcist de svagestes indlæringsmuligheder. Jeg kunne godt tænke mig, at du uddybede lidt,
på hvilken måde det reducerer mulighederne for at afhjælpe deres indlæringsproblemer.
For det tredje. I det skriftlige oplæg skriver du også lidt om, at englænderne søger inspiration i de danske
udviklingsprojekter og opfatter os som værende forud for vores tid. I den forbindelse kunne jeg godt tænke
mig at høre lidt om, hvordan tanker om at nedlægge Statens Pædagogiske Forsøgscenter spiller ind i
den danske skoles udviklingsmuligheder, hvad du mener om det.
Kirsten Krogh-Jespersen: Min henvisning til, at en del forskere og uddannelsespolitikere sådan set sammenfattende
med større og større styrke problematiserer den ensidighed, den ensidige satsning på de
faglige færdigheder eller rettere sagt på højnelsen af de faglige præstationer, sådan som de kan måles
gennem en test, der er til rådighed og så præcist, som det kan lade sig gøre lige nu og her.
Flere og flere peger på, at den engelske skole i sit nationale curriculum for så vidt i udgangspunktet har
beskrevet en opgave, der langt hen ad vejen ligner den opgave, der blev skrevet for den danske skole. Men
man har alene i en temmelig lang periode været optaget af, hvordan man så løste opgaverne i forhold til
netop det at højne de faglige standarder, som man taler om.
Det er nu det, man begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om omkostningerne herved har været så store,
at man må sige, at nogle af de demokratiske forestillinger om udvikling af et demokratisk samfund, forestillingerne
om selvstændige kreative samarbejdsduelige og livsduelige mennesker, måske er blevet forsømt,
man har simpelt hen satset for ensidigt. Det gælder for så vidt f.eks. bl.a. Peter Mortimer, som er en
af dem, vi har lyttet meget til, han var jo voldsomt imod nogle af de tendenser, som han nu kan se måske
er blevet konsekvensen af noget af det, han selv har været med til at iværksætte, og som en eller anden
uddannelsespolitiker, som begynder at spørge til, om man måske har satset forkert i det lange løb.
67