You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tern validering af en del af <strong>PISA</strong>-konceptet, idet review-teamet gennem en kvalitativ tilgang fik diskuteret<br />
resultaterne med en lang række folk i det danske skolesystem uden at der kunne konstateres afgørende<br />
diskrepanser til de nationale <strong>PISA</strong>-resultater.<br />
Af anden følgeforskning i forbindelse med <strong>PISA</strong> kan nævnes <strong>PISA</strong> København, hvor de 15-årige i Københavns<br />
kommune i 2004 blev testet med <strong>PISA</strong> 2000-materialet. Datamaterialet er bemærkelsesværdigt<br />
ikke mindst fordi det giver mulighed for at se på variationen i færdigheder inden for en stor kommune,<br />
ligesom det i kraft af elevsammensætningen i København giver mulighed for en mere præcis estimering<br />
af forskellene i elevfærdigheder mellem danske elever og elever med dansk som andetsprog.<br />
I <strong>PISA</strong> longitudinal følges <strong>PISA</strong> 2000 populationen med opfølgende spørgeskemaer og man har her mulighed<br />
for at følge populationens videre færd gennem uddannelse og arbejdsliv.<br />
Som det fremgår af det ovenstående, så supplerer de forskellige internationale undersøgelser hinanden.<br />
Hvis ikke vi havde haft de internationale undersøgelser, så ville vi formentlig stadigvæk gå rundt i et<br />
selvrefererende system, hvor vi ikke havde opdaget, at andre lande på nogle punkter var kommet væsentlig<br />
længere i udviklingen af skolesystemets kvalitet, end vi var herhjemme. Med resultaterne fra de<br />
internationale undersøgelser får vi en mulighed for at overveje, om der skulle være områder i det danske<br />
skolesystem, som kan forbedres.<br />
Litteratur<br />
Andre undersøgelser med relation til de internationale undersøgelser:<br />
Marianne Sommer, Lau, Jytte og Mejding, Jan: “Nordlæs – en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder I<br />
1.-3- klasse” DPI, 1996<br />
Peter Allerup, Mejding, Jan og Zeuner, Lillian: “Færdigheder i læsning og matematik – udviklingstræk<br />
omkring årtusindskiftet”, F2000 sekretariatet, 2001.<br />
“Young people’s health in context. Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study: international<br />
report from the 2001/2002 survey”, WHO, 2004<br />
“Skolebørnsundersøgelsen 2002”, 2. reviderede udgave. Redaktion: Pernille Due og Bjørn E. Holstein, Institut<br />
for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2003 (Den danske rapport fra HBSC).<br />
IEA undersøgelser:<br />
Læsning:<br />
Reading Literacy 1991<br />
Jan Mejding: ”Den grimme ælling og svanerne – om danske elevers læsefærdigheder”, DPI, 1994<br />
Denne undersøgelse var den første større internationale sammenligning Danmark deltog i. Undersøgelsen<br />
blev gennemført på det klassetrin, hvor flest 9-årige og 14-årige gik – i Danmark 3.<br />
og 8. klasse. Resultaterne var, at eleverne i 3. klasse læste langt dårligere end elever på samme<br />
klassetrin i det øvrige norden, mens 8. klasseeleverne klarede sig nogenlunde i den nordiske<br />
sammenligning. Et af de vigtige resultater fra denne undersøgelse var, at selv erfarne dansklærere<br />
forventede mindre af 3. klasseeleverne end de faktisk kunne klare.<br />
Blandt de internationale rapporter fra denne undersøgelse skal nævnes:<br />
Warwick B. Elley (Red.): ”The IEA Study of Reading Literacy: Achievement and Instruction in<br />
Thirty-Two School Systems”, Pergamon, 1994<br />
Ingvar Lundberg og Pirjo Linnakylä: ”Teaching Reading Around the World”, IEA, 1992<br />
145
Change language