PISA Høring - Teknologirådet

De danske elever scorer katastrofalt dårligt i naturfag. For nylig kom min datter, hun går i 9., men det var,
mens hun gik i 8., hjem med en interessant kemirapport, hun havde lavet omkring ernæring, omkring
proteiners opbygning af aminosyrer, omkring forskellige fedtstoffer og forskellen på dem, og hvilke der
var direkte sunde, mens andre var skadelige. Nu er jeg selv fysik-kemi lærer, så jeg læste den med meget
stor interesse. Jeg blev lidt sur på min kollega Esben Jensen, for hun havde kun fået 9 for den, og jeg synes
godt, han kunne have poppet det lidt op. Men Esben havde skrevet i sin kommentar, at hun kun fik 9,
eller ”kun” skrev han ikke, men hun fik 9, hun burde have brugt de forsøg, som lå til grund for rapporten,
mere aktivt i rapporten.
I virkeligheden er der en lærer her, som stiller store faglige krav til eleverne, der kom en rigtig spændende
rapport ud af det, og min datter, som jo tilhører det køn, som ikke interesserer sig for naturfag, synes, det
er utrolig spændende.
Spørgsmålet er i virkeligheden, om de kundskaber, som Anna fik ud af at lave denne kemirapport, er de
blevet målt i PISA - undersøgelsen? Vi ved det ikke, ja, vi ved det bl.a. ikke, fordi PISA - undersøgelsen er
hemmelig.
I Danmarks Lærerforening bad vi om for at kunne få kvalificeret debatten omkring, hvad vi kan bruge
PISA til, at få offentliggjort de opgaver, som eleverne blev stillet. Det blev nærmest taget som en fornærmelse,
det var, som om vi skød PISA noget i skoene, noget hemmeligt. Nej, det var rent faktisk i et håb om
at kunne bruge PISA kvalificeret. Så længe vi spiller med lukkede opgaver, er det fantastisk svært.
Så har vi fået nogle opgaver offentliggjort, som vi kunne bruge til at få en fornemmelse af, hvad det var,
PISA rent faktisk målte. Når der så kom kritik af de opgaver, så har man sagt, jamen de har heller ikke
været med i opgavesættet, fordi de ikke var gode nok, så bliver vi ikke så meget klogere på, hvad opgaverne
så indeholder.
Nu er jeg så en af de få, som kender lidt til indholdet i PISA, for jeg har været udsat for en PISA-test i sidste
uge, Danmarks Radio har et eller andet opsejling, hvor vi er nogle, som skal gennemføre sådan en PISAtest.
Efter at have været igennem den PISA-test, så vil jeg varmt anbefale, at opgaverne bliver offentliggjort.
Der er al mulig grund til at diskutere, hvad det er, man rent faktisk måler med den form for opgaver.
De opgaver, jeg var udsat for, de minder mest om en af de sidste sider i Illustreret Videnskab, hvor der er
sådan et hovedbrudsopgaver, sådan noget synes jeg er enormt spændende, så jeg synes, det var sjovt at
være med i opgaverne. Men jeg vil i hvert fald gerne diskutere, hvad det er, vi rent faktisk har målt.
Så vi har brug for at holde fast i de danske styrkesider, og det er altså ikke nok til at gøre det til en besværgelse
at sige, nu skal vi styrke fagligheden, men vi skal huske at holde fast i de sociale kompetencer. Den
besværgelse er bestemt ikke noget sikkert grundlag for at holde fast i skolens styrkesider.
Det er ikke et enten-eller, og det er heller ikke et både-og, fordi de er så tæt forbundet i den måde, vi tænker
skole på, det står direkte i formålsparagraffen, vi skal give eleverne kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
for at fremme den enkelte elevs personlige og alsidige udvikling. Det er derfor, vi driver
skole, og det er derfor, vi har markeret, at faglighed og forudsætning for personlig og alsidig udvikling, og
det står så præcist, som det overhovedet kan. Jeg plejer at sige i dette år, vi skal jo ikke til at begynde at
uddanne Klods Hans’ storebrødre, vi skal vel gerne fastholde den sammenhæng, som den danske folkeskole
har en årelang tradition og århundredlang tradition for at bygge på.
Så lad os fortsætte den kvalificerede debat omkring brugen af PISA, som vi har taget et startskud til i dag,
og jeg vil faktisk sige, det er første gang i ¾ år, jeg har oplevet, det. Så tak for det.
79