PISA Høring - Teknologirådet

• spørgsmålet om PISA i praksis på læseskalaen måler eventuelle forskelle mellem elever med
dansk og ikke-dansk oprindelse på den rigtige måde, må besvares med et lille NEJ, fordi ikkestærke
læsere med dansk baggrund ”tilføres” en skalabetinget fordel 8 på ca.12 skalapoint, mens
det for meget svage og meget stærke elever i praksis gælder, at PISA måler elever med dansk i
forhold til elever med ikke-dansk oprindelse på den rigtige måde.
• spørgsmålet om PISA i praksis på læseskalaen måler forskelle mellem drenge og piger på den rigtige
måde kan besvares med et NEJ, idet svagt læsende piger ”tilføres” en skalamæssig fordel på
8-10 point i forhold til drengene, mens der for elever med høje læsefærdigheder kun er tale om
ubetydelige skalabetingede fordele i størrelsesordenen 1-2 point (stadigvæk til pigernes fordel)
• spørgsmålet om PISA måler forekomsten af ”funktionelle analfabeter” i læsning på den rigtige
måde ikke kan besvares simpelt med et JA eller NEJ. Som nævnt ligger det korrekt inden for PI-
SA’s muligheder at afgrænse svage læsere ved at lægge et snit i fordelingen af PISA scorerne. Det
ligger imidlertid i PISA’s koncept, at eleverne måles på ”deres generelle kompetencer i faget”.
Opgavernes indhold og deres sværhedsgrad har derfor ikke noget at gøre med det pensum, som
15-årige udsættes for f.eks. via beskrivelser af Trinmål i folkeskolen. Modsat PISA var der pensumrelaterede
opgaver bag ved den IEA undersøgelse som i 3.klasse fra 1992 kaldes ”katastrofe”læseundersøgelsen,
og det er fortsat pensumrelaterede opgaver, der anvendes i IEA’s matematik -
og naturfagsundersøgelser (TIMSS). Mens man ud fra pensumrelaterede opgaver derfor direkte i
IEA kan forholde sig til, hvad det betyder, at elev har en lav score, kan man ikke i PISA-regi sætte
ord” på, at en PISA score i læsning falder ned under et vist punkt, netop fordi der er tale om at
måle generelle kompetencer - dvs. uafhængigt af pensum. Det omtalte cut point i fordelingen af
PISA læses scores på 407, der nogen steder førte til afgrænsningen af ”funktionelle analfabeter”,
er derfor i høj grad sket som et rendyrket ”statistisk snit”. Og af grunde, der som sagt ikke henter
næring fra daglige undervisningsplaner og Trinmål lægges snittet altså ved elevscoreværdien
407, en værdi der internationalt fører til at ca. 22% af alle eleverne på verdensplan befinder sig
under 407, dvs. på eller under ’niveau 1’ som det kaldes. Hvordan det tilsvarende tal, ca. 17% for
Danmark kan vække så stor uro som tilfældet er, er lidt af en gåde – faktisk har Danmark jo en
mindre hyppighed af ’niveau 1’ læsere end gennemsnitligt på verdensplan. Hvis man fastholder
at normere PISA skalaerne fra gang til gang på samme måde, bliver det svært at reducere andelen
af ’niveau 1’ læsere for uanset om procent rigtige værdierne bag ved PISA scorerne gennemsnitligt
set ligger i omegnen af 30% eller i omegnen af 80% 9 så vil et internationalt gennemsnit
på 500 og en standardafvigelse på 100 sikre, at værdien 407 til stadighed bliver et snitpunkt for
de ca. 18% laveste elevscores. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at en elev på PISA-midtpunktet
500 på læseskalaen har ca. 64% af sine besvarelser rigtige, mens den udskældte ”funktionelle analfabet”
med en PISA score på under 407 har ca. 42% af sine besvarelser rigtige. Forskellen på en
dagligdags procent skala mellem den middeldygtige og den katastrofalt svage læser kan altså karakteriseres
som forskellen mellem ”lidt over halvdelen rigtig” og ”lidt under halvdelen rigtigt” -
noget der på en almindelig 13-skala næppe ville føre til så kategoriske overskrifter på eleverne.
Det er en konklusion, at denne praktiske udmøntning af PISA scores som mål for forekomsten af
”funktionelle analfabeter” ikke er lykkedes.
• Spørgsmålet om PISA måler ”sande” værdier af elevernes præstationer på den rigtige måde, når
PISA scorerne korrigeres for socioøkonomisk baggrund skal som nævnt besvares ved dels at besvare
et teknisk spørgsmål og dels et spørgsmål om fortolkning. Svaret på det tekniske spørgsmål
er et lille NEJ, fordi det ikke er ’nutidigt’ at opstille hypoteser om PISA scorernes relationer til an-
8 altså udelukkende et resultat af manglende homogenitet
9 Svarende til at man gennemsnitligt løser 30% eller 80% af opgaverne rigtigt
127