PISA Høring - Teknologirådet

Det er jo sådan, at de danske unge siger, at de i forhold til, hvordan andre landes unge siger, så siger de, at
de er meget motiverede for faget. Men man skal jo ikke lade sig narre af sådan et pænt gennemsnitstal,
fordi resultaterne viser også, at vi vil fremover have brug for i ungdomsuddannelserne og på erhvervsuddannelserne
at give særlig støtte til dem, der ikke har så gode kompetencer i matematik. Vi kan også se,
at vi fremover vil være nødt til at have noget voksenuddannelse.
Til Margrethe, hvordan finder vi ud af, hvad der er relevant fremover. Ja, det der er sket i PISAsammenhæng,
det er, at man har samlet kloge hoveder fra hele verden og sat dem rundt om et bord, hvor
de skulle prøve at samle deres viden, indsigt og erfaringer. De kender selvfølgelig også til de undersøgelser,
der er lavet om sagen, de kender jo også til De Seco-undersøgelsesprojektet f.eks.
Det jeg kunne tænke mig det var, at diskussionerne om, hvad der er relevant at kunne fremover, kunne
blive bredt meget mere ud, at der kunne komme en offentlighed omkring det, fordi vi skaber jo også
fremtiden, når vi sidder og diskuterer den. Og hvordan vi håndterer lige præcis dette problem har jo indflydelse
på, hvordan fremtiden bliver, hvor dan vores praksis bliver i fremtiden.
Så jeg kunne sådan ønske mig, at de diskussioner, som har ligget til grund for PISA, og som nu er formuleret
i det, der bliver kaldt frameworks for de forskellige faglige og tværgående områder, de faktisk er nogle,
som blev brugt til en offentlig diskussion af det.
Louise Weinreich: Jeg kan lige give 2 korte svar. Til Louise Frevert om folkeskolelærerne også skal testes.
Jeg tror ikke, vi skal sætte dem ned med en PISA-test, men det er klart, vi skal have åbnet dørene over for
lærerne, lederne skal kunne komme ind og supervisere lærerne i timerne, og lærerne skal kunne hjælpe
hinanden, og det sker mange steder, og det skal ske flere steder.
En styrket læreruddannelse og måske et krav om, at man kun må undervise i sine linjefag, i hvert fald i de
centrale fag, skal forhåbentlig sikre, at fagligheden bliver styrket.
Så var der lige spørgsmålet om, hvordan vi finder ud af, hvordan fremtiden ser ud. Som jeg startede med
at sige, så er det i hvert fald for Dansk Industri et spørgsmål om, at vi kommunikerer med vores virksomheder.
Det er selvfølgelig et syn på sagen, det at vores 5.000-6.000 medlemsvirksomheder kommer med
og siger, det er det, vi mener med, at der er behov for det, den efterspørgsel vi har. Det er et syn på sagen,
og så er der mange andre, der har mange andre syn på sagen.
Lars Klüver: Så har jeg markeringer hernedefra, men jeg tror stadig væk, der er plads, især hvis det ikke er
noget med, at vi skal hele panelet igennem hver gang til at svare.
Erik Jørgen Hansen: Jeg har en kort bemærkning efterfulgt af et kort spørgsmål til Dansk Industri, noget
der vedrører den konkrete virkelighed her og nu. Du siger, der er 20 %, der ikke kommer videre end grundskolen,
det hører man også blandt politikere. Det tal er smaskforkert, det er 4-5 %, der ikke kommer videre
end grundskolen.
Derimod er der 12 % ud af en årgang, som er startet på en erhvervsuddannelse og ikke kan fuldende den
på grund af mangel på praktikpladser. Spørgsmålet er så: da Dansk Industri lægger så meget vægt på
uddannelse både på den ene og den anden måde, selv om de tal, de kommer med, tit er forkerte, så vil jeg
spørge, hvilken politik vil I kommunikere til jeres medlemmer om at få færdiguddannet de 12 %, der ikke
får en erhvervsuddannelse af hensyn til den fremtid, som I selv siger, måske vil komme til at mangle
arbejdskraft. Altså konkret: hvad vil Dansk Industri gøre ved disse praktikpladsproblemer?
97