PISA Høring - Teknologirådet

digheders udvikling gennem skolesystemet, selv om der i realiteten er tale om to eller flere tværsnitsundersøgelser
af forskellige årgange. I læseundersøgelsen fra 1991 var det fx en vigtig oplysning, at vi ikke
klarede os særligt godt på 3. klassetrin, mens det så bedre ud i den internationale sammenligning på 8.
klassetrin. Havde man kun undersøgt eleverne i 8. klasse, var man ikke blevet opmærksom på den langsommere
indlæringstakt, eleverne i de små klasser havde i Danmark sammenlignet med det øvrige Norden.
Sidst i dette papir findes en kommenteret litteraturliste med en ultrakort omtale af nogle forskellige undersøgelser
med dansk deltagelse.
Andre undersøgelser
Det er et værdifuldt aspekt ved de internationale undersøgelser, at de har inspireret til følgeforskning –
dvs. forskning, som tager udspring i resultater fra de internationale undersøgelser, og som forsøger at
gentage dem eller supplere dem på forskellige områder.
I 1996 kom Nordlæs-undersøgelsen (Sommer, Lau og Mejding), som så på begynderundervisningen i
Danmark, Sverige og Finland med udgangspunkt i de nordiske resultater i IEAs læseundersøgelse fra
1991. Her anvendte man både kvantitative og kvalitative metoder til at beskrive modersmålsundervisningen
i 1.-3. klasse. Undersøgelserne gjorde det muligt at opstille en række antagelser om de mulige
årsager til den forskellige indlæringstakt, man kunne konstatere mellem landene. Desuden kunne man
formulere en række forslag til en ændret dansk praksis.
I 2001 publiceredes i forbindelse med evalueringen af Folkeskolen år 2000 en rapport (Allerup, Mejding
og Zeuner), som omtalte en gentagelse af dele af de internationale tests fra IEAs læseundersøgelse i 1991
og fra matematikundersøgelsen i 1995. Undersøgelsen viste, at mens eleverne i 3. klasse i år 2000 læste
signifikant bedre end 3. klasseeleverne gjorde det i 1991, så læste eleverne på 8. klassetrin dårligere end
eleverne gjorde det 9 år før. Interessant var det også, at hvor lærerne i 1991 var tilfredse med, at eleverne
havde et middelmådigt læseniveau, så var lærernes forventninger til, hvad 3. klasseelever skulle kunne
klare, skærpet i år 2000. Også i matematik klarede eleverne i 8. klasse sig i 2000 signifikant dårligere end
8. klasseeleverne i 1995.
Også PISA - undersøgelsen har givet anledning til følgeforskning. I ”Northern Lights on PISA” (2003) er
publiceret en række artikler, som belyser sekundære analyser af PISA-resultater fra de nordiske lande
samt en undersøgelse (Allerup og Mejding) som godtgør, at de 15-årige danske elever i PISA 2000 ikke
læser bedre end 14-årige elever gør det i år 2000 samt at de læser dårligere end de 14-årige danske elever
gjorde det i 1991. Denne sammenstilling af resultater fra PISA 2000, F2000 og IEA-91 undersøgelserne var
kun mulig fordi man i Danmark som det eneste land gennemførte en helt særlig undersøgelse med henblik
på at kunne sammenligne PISA og IEA prøverne. Samtidig fik man belyst, at selv om begge undersøgelser
anvender en skala med 500 som et internationalt gennemsnit, så er dette gennemsnit i høj grad
afhængig af hvilke lande, som indgår i beregningen af gennemsnittet. Sådanne undersøgelser er helt
nødvendige for at kunne sammenholde resultaterne fra forskellige undersøgelser med hinanden. Ellers
ved man ikke, om der er tale om egentlige forskelle i resultaterne, eller om resultaterne blot afspejler
forskelle i testenes indhold eller en anden sammensætning af lande i undersøgelserne og dermed i det
internationale gennemsnit.
En anden form for afledt undersøgelse er OECD review-teamets rapport vedrørende grundskolen i Danmark
(2004). En international ekspertgruppe gennemførte med baggrund i PISA 2000-resultaterne en
række interviews med nationale eksperter, skoledirektører, skoleledere, lærere og elever samt en række
skolebesøg. Rapporten sammenfatter en række styrkesider og svagheder ved grundskolen, og munder ud
i nogle anbefalinger til, hvordan forbedringer kan gennemføres. Rapporten er for så vidt en form for eks-
144