PISA Høring - Teknologirådet

Skriftlige oplæg
PISA - undersøgelsen: Baggrund, målsætning, metode og resultater – hvad kan
der læres af undersøgelsen?
Notat til Folketingshøring om PISA - undersøgelsen og det danske uddannelsessystem
Af Niels Egelund, professor, dr.pæd. DPU. Formand for PISA-konsortiet
PISA-testningens målsætning
Resultaterne af internationale sammenligninger som fx PISA opleves ofte som noget lidet konstruktivt,
idet de ikke tager højde for det danske skolesystems særkender og stærke sider, hvorfor de giver et misvisende
billede - og i værste fald kan bruges til besparelser. Man forestiller sig typisk, at læsetestningen blot
går på at kunne læse en række ord rigtigt og med stor hastighed, uden at der behøver at være en forståelse
af indholdet, at testningen i matematik går på at kunne udføre en række aritmetiske operationer hurtigt
og rigtigt, uden interesse for hvad de kan bruges til, og at testningen i naturfag går på at kunne
reproducere en række navne og formler, ligeledes uden relation til den verden, der ligger uden for testlokalet.
Mange tests har i tidens løb været af den karakter, der nævnes ovenfor, og der satses givet i andre landes
skolesystemer mere på udenadslæren og reproduktion af en basisviden, end vi gør i Danmark. Sagen er
imidlertid den, at de nye internationale former for sammenligninger, som PISA er repræsentant for, slet
ikke anvender en så snæver model for nyttige kundskaber, som det almindeligt antages.
En testning kan have to formål. Den kan sigte helt direkte mod det stof, som ifølge en given læseplan skal
læres, eller den kan sigte mod de mere almene kompetencer, læringen har til formål at fremme. Den almindelige
opfattelse er, at de internationale sammenligninger søger at følge førstnævnte formål, mens
realiteten nu er, at det er sidstnævnte formål, sammenligningerne sigter på.
En læseplansrelateret testning ville naturligvis heller ikke have megen rimelighed. Med de forskelle, der
internationalt set er på læseplaner, ville man ikke kunne opbygge et fornuftigt sæt af tests, som kunne
anvendes i alle lande og derpå sammenlignes. Derfor søger de seneste internationale tests at indfange
det, der er kravene for at leve og arbejde i nutidens og den nærmeste fremtids samfund, og hvad dette
angår, er der ikke store forskelle i de industrialiserede lande, herunder lande som Mexico og Kina, der er i
fuld gang med at melde sig på den industrielle arena.
Allerede i Finansministeriets redegørelse fra juni 1998 nævnes, at den kommende internationale undersøgelse
(PISA) skulle omfatte følgende 4 områder:
1. Læsefærdighed
2. Matematikfærdighed
3. Naturfagsfærdighed
4. Kompetencer vedrørende livslang læring
109