PISA Høring - Teknologirådet

Niels Egelund: Jeg kan til beroligelse sige, vi er faktisk i gang med det projekt og lave de her sammenligninger,
men der har været en lang række registermæssige hensyn, der har gjort, at det ikke var så nemt,
som man umiddelbart skulle tro.
Til det med de 20 %, som klarer sig dårligt i PISA, men som alligevel klarer en ungdomsuddannelse, må
man sige, at analyserne viser faktisk også, at det er dem med den gode sociale baggrund, dem der måske
har nogle specifikke læsevanskeligheder, men som har et højt uddannelsesniveau derhjemme, som klarer
det. Lige såvel som der selvfølgelig vil være nogle af dem, som klarer sig godt i PISA, som ikke bliver
færdig med en ungdomsuddannelse af andre mere personlige årsager.
Med hensyn til multiple choice, så har vi faktisk undersøgt, da vi ikke bruger multiple choice i det danske
uddannelsessystem, om de danske elever relativt er dårligere til multiple choice end der, hvor man faktisk
har prøvet det, og det viser sig ikke at være tilfældet, danske elever klarer fint multiple choice.
Lars Klüver: Jeg er altså frisk til at skære 10 minutter af jeres frokost, hvis der er et spørgsmål nede fra
salen.… Jamen så lader vi da bare være med det.
Det er sådan, at der er en times frokost, det vil sige, at vi går i gang her i salen kl. 20 minutter over et. Nu
huskede jeg at sige det, så der er til dem, der har bestilt sandwiches, eller hvad det nu er, så foregår det
inde i rummet, hvor vi fik kaffe. Til eksperter og til panelet er der frokost nede i Snapstinget.
(Frokost 12.20-13.20)
…
Lars Klüver: Vi skal videre med den næste blok.
Jan Mejding, seniorforsker, DPU: Jeg har det forfærdelig nemt, fordi det jeg skulle snakke om, det er der
jo allerede flere, der har været inde på, så jeg kan jo gøre det meget kort, og så bliver der også lidt mere tid
til at snakke og stille spørgsmål.
Men jeg er blevet bedt om at tale om, hvordan forholder PISA - undersøgelsen sig til andre undersøgelser,
er der andre undersøgelser, som kan sige noget om disse ting. Der er det faktisk sådan, at der er lavet andre
undersøgelser, som har de samme ambitiøse mål, som PISA har, men de er i højere grad mere begrænsede,
de holder sig mere til et enkelt fagområde ad gangen.
PISA har det meget ambitiøse mål, at man på den samme population vil måle 3-4 områder, altså både de
3 fagområder, læsefærdighed, matematikfærdighed og naturfagskompetencer, men også i sidste omgang
her generel problemløsningskompetence sammen med, at man gerne vil vide noget om de bløde færdigheder
og den slags ting. Så PISA er et utrolig ambitiøst projekt. Der var en, der tidligere sammenlignede
det med, jeg tror i øvrigt, det var Peter Allerup, som snakkede om, at man kunne arbejde på at komme til
månen, og så tænkte jeg, gud ved hvor mange gange man egentlig har forsøgt at nå månen, før det faktisk
lykkedes. Så jeg vil sige, jeg synes, PISA er sluppet ganske udmærket fra en hel del af det, og selvfølgelig
er der også ting i PISA, som kan gøres bedre.
Så skal man også have det for øje, som Christen Sørensen siger, at dette er en brik i et billede, PISA giver
ikke the whole truth and nothing but the truth. PISA er en brik i et billede, som selvfølgelig er langt større
og langt mere kompliceret end det, PISA - undersøgelsen kan afspejle, på trods af at den har disse meget
store ambitioner.
59