PISA Høring - Teknologirådet

uddannelsessystemer påvirkes og udfordres. Vort erhvervsliv udfordres og rystes. Der er enorme muligheder
og betydelige risici. Måske er vi også i den situation, som følgende citat påstår: ”Verden er forandret,
men vore ( bl.a. ledernes og politikernes) tankesæt har overlevet i den virkelighed, der ikke længere
findes”?
Det Kinesiske århundrede – et par glimt
Professor Oded Shenkar fra Ohio State University i USA, der anses for en af de fremmeste kendere af Kina,
taler om det 21. århundrede som Det kinesiske århundrede. Det er det århundrede, hvor Kina vil blive
verdens førende nation og overhale USA, Japan og alle andre lande. Det, vi oplever, er en vedvarende og
dramatisk udvikling af en fremtidig økonomisk verdensmagt med en kolossal mængde ressourcer, kæmpehøje
ambitioner, en stærk handelsposition og den finansielle og teknologiske styrke, der hører et veletableret
industrisamfund til. Meget af det, vi oplever med Kina lige nu, har sin nære begyndelse i
oktober 1979, hvor Deng Xiaoping var Kinas politiske leder, og hvor Kina slog ind på en markant og vedvarende
reformtænkning og reformvej. Det er ligegyldigt, hvilken farve katten har, når den blot kan fange
mus, var ét af Deng’s berømte udsagn. Udviklingen i Kina siden da har været eksorbitant. Der er 1.3.
mia. mennesker i Kina i dag. I 2025 vil der være omkring 1.5 mia. En tilvækst på 200 millioner mennesker
på 25 år. 8 millioner flere mennesker om året. Kinesiske byer som Neijiang, Nanchong og Yantai har årlige
befolkningstilvækster på omkring 20 pct. I perioden 1982-92 havde Kina den største økonomiske
vækst i verden med en gennemsnitlig vækstrate på 10,2 pct. I perioden 1992 til 2002 havde Kina en
vækstrate på 9,3. Målt på den totale købekraft er Kina verdens næstrigeste land kun overgået af USA. Tæt
ved, i Indien, er der en befolkning på ca. 1 mia. mennesker i dag, og det tal vil i 2025 være vokset til ca. 1.4
mia. En tilvækst på omkring 400 millioner på 25 år. Medens det sker, vil befolkningstallet i Europa falde.
Danmark i det nye århundrede – et afhængighedssamfund
Danmark er på vej til at blive et viden-, oplevelses-, service- og afhængighedssamfund. Vi ankommer til
dette nye samfund med gamle forestillinger, referencerammer, vanetænkning og institutioner inden for
erhvervslivets, kulturens, religionernes og den offentlige administrations område. Og på den baggrund
opdeler, opsplitter og diskriminerer vi. På universiteter, hospitaler, kommunale og statslige administrationer
og i private virksomheder af mange slags findes der en effektiv og virkningsfuld, bevidst og ubevidst,
opdeling og diskrimination, der bl.a. handler om, at vi ringeagter og diskriminerer i forhold til
hinandens uddannelser, fag, professioner, alder, køn, religiøs og kulturel baggrund, seksuel orientering
mm. Vi har meget svært ved at rumme den anden, hvis den anden er forskellig. Vi taler om et nyt samfund,
men vi tænker og opfører os på mange måder, som vi gjorde i det tidlige industrisamfund på Kaj
Holgers tid. Det praktiserede menneskesyn på mange universiteter og såkaldt højere læreanstalter, skoler,
virksomheder, hospitaler mm. er – for at sige det forenklet - på Kaj Holger-niveau. Maskintænkning –
om mennesker.
I offentlige og private virksomheder har vi bibeholdt strukturer, hvis oprindelige formål var at skabe en
hensigtsmæssig orden, en funktionsopdeling, hvor enhver passede sig selv, men hvor realiteten nu er, at
der er en opsplitning og der finder en diskrimination sted, der indebærer, at vi ikke udnytter de kompetencer,
som er til stede i disse virksomheder. Vi arbejder mange steder med strukturer og ledelsesformer,
som formentlig var de mest hensigtsmæssige i den industrielle periode, men som er højst uhensigtsmæssige
i den situation, som vort samfund og dets virksomheder og institutioner nu er i.
Fra Simpel til kompleks arbejdsdeling
Danmark præsterede op gennem sidste halvdel af 1900-tallet at udvikle sig til ét af verdens rigeste og
mest velfungerende industrisamfund. Kaj Holgers radio- og fjernsynsfabrik fra TV-serien Krøniken var én
af de mange tusinde effektive produktionsvirksomheder, som vi dengang etablerede. Mange af disse
virksomheder findes ikke mere – i Danmark. De findes uden for Danmarks grænser, bl.a. i Kina og Indien,
173