PISA Høring - Teknologirådet

Multimodalitet: Vi udvikler, lagrer og udveksler viden på mange forskellige former. Den hastige udvikling
i kommunikationsvilkårene vil stille store krav til at kunne beherske symbolbehandlende kulturteknikker.
Tre krav til undervisningen
Disse karakteristika stiller nogle krav til undervisningen om at lægge vægt på
Videnshåndtering frem for vidensophobning: Unge må lære at navigere i, udvælge og anvende store
mængder information som findes på mange forskellige former. De skal kunne konsumere og producere
tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer. Dette forudsætter et udvidet literacy-begreb.
Udsyn og egenart frem for isolation og homogenisering: Vi må kende og anerkende verden og i denne
proces fastholde de kvaliteter, der er unik danske. Vi har ikke ressourcer til at være internationalt førende
på alle områder, og vi skal nøje vurdere hvor vi vil satse, og hvad det bliver på bekostning af. Som Mikael
R. Lindholm, medlem af Innovationsrådets strategigruppe, udtaler: ”Velfærdssystemet er med til at skabe
nogle meget engagerede, dynamiske, nysgerrige og kompetente mennesker i Danmark. Og det er lige
netop de egenskaber, vi nyder godt af, og som resten af verden er meget misundelige over …”
Dannelse og læring frem for regler og indlæring: Vi skal være i stand til at perspektivere og forholde os
personligt til vores viden, fagenes metaperspektiver vil fylde stadig mere. Det, der skal redde os fra de
værste katastrofer, er næppe tekniske fix, men moral, etik og en mellemmenneskelig ansvarlig tilgang til
problemstillingerne. Samtidig må vi indse, at langt den meste viden er midlertidig. Dét grundlæggende
krav til mennesker såvel nu som fremover, er dets evne til stadig læring. Pædagogikken bliver central.
Tre målkategorier for undervisningen
Uddannelsessystemet styres på alle niveauer via de overordnede mål, som formuleres for såvel uddannelserne
som de enkelte fag.
De to stridende (og gensidigt supplerende) begreber kvalifikation og dannelse har historisk set været bærende
mål i det danske uddannelsessystem. Disse begreber har i de senere år fået konkurrence af et begreb
om kompetence, der forsøger at brede sig ind over såvel kvalifikation som dannelse, samtidig med at
det prøver at sætte en helt ny dagsorden. De tre begreber overlapper hinanden og de kan meget groft
siges at beskrive hhv. fagenes indholdsaspekter, handleaspekter og holdningsaspekter.
Især kvalifikationsbegrebet er kommet under pres, og i stedet opererer man mere og mere med et begreb
om kernefaglighed, der skal indfange den uomgængelige del af indholdssiden (og de mere fagspecifikke
færdigheder), dvs. den konkrete viden, der minimalt skal opnås i faget. Kompetencerne er så evnen til at
kunne handle med faget i komplekse situationer, mens dannelsen stadig er en personlighedskategori, der
forsøger at indfange de holdninger og perspektiveringer, som den lærende skal opbygge gennem undervisningen.
Det er min overbevisning, at ovenstående treenigheder – samfundssektorernes behov og opfyldelsen af
samfundsudviklingens krav - kan rummes af og formuleres i disse tre begrebssæt. Fordelen ved at gøre
det er, at man gennem en afbalancering af (kerne)faglighed, dannelse og kompetence kan vægte uddannelsessystemet
og de enkelte uddannelser og fag ud fra et fælles begrebsapparat og med skyldig hensyn
til den ønskede balance mellem tradition og fornyelse. Man kan måske endda stræbe efter en fornyelse
med udgangspunkt i vores traditioner.
PISA i lyset af fremtidens krav
Kan PISA så måle noget af det, der her er fremhævet som fremtidige krav? Både ja og nej. Som intention
vil det, og det der måles, måles så pålideligt, som det vel er muligt.
I stedet for de tre danske målkategorier, opererer PISA, i lighed med det internationale uddannelsessamfund,
med et literacy-begreb til at indfange basale handleevner inden for fagområdet – og menneskets
anvendelse af fagene i ikke-skolelignende sammenhænge. PISA definerer literacy som ”the knowledge
and skills that are essential for full participation in society”. Dette begreb ligger tæt op ad det danske
kompetencebegreb (med dannelsesaspekter), men mangler fx dele af dannelsesbegrebet. Hvert af PISAs
170