Indholdsfortegnelse - 3F Shop

Sygehuskost uden svinekød
I Danmark færdes mennesker, som har deres rødder langt fra den vestlige kultur. Vi møder indvandrere,
flygtninge, studerende, forretningsfolk, embedsmænd, og turister af forskellige racer og religioner. Det
betyder, at vi jævnligt har patienter fra andre kulturer, hvis religion vi bør respektere, ligesom vi må
prøve at forstå, den indflydelse religioner har på kostvanerne.
Størstedelen af udlændingene stammer fra det østlige middelhavsområde og lever efter andre regler og
normer, end vi gør i Danmark. Det har indflydelse på deres valg af levnedsmidler. Det er dog meget individuelt,
hvor engageret den enkelte er i sin religion og kulturbaggrund, og derfor også forskelligt, hvor
strengt sådanne principper efterleves.
Jøderne opnåede dansk borgerskab og anerkendelse som trossamfund i 1814, og siden da har jøderne
udgjort en del af den danske befolkning. Størstedelen af jøderne har gennem tiden taget den danske levevis
til sig og lever i dag stort set efter danske kostprincipper. Men den ortodokse jøde må kun spise
rigtigt slagtet og tilberedt mad, kaldet for »kosher«. Herom gælder 3 overordnede regler:
➔ Kød til madlavning skal komme fra tilladte dyr, såsom drøvtyggere med helt spaltede klove.
Det betyder, at hare, hest og svin er religiøst urene og derfor afvises
➔ Dyrene skal slagtes ved en metode kaldes »schæchtning«, hvor halspulsåren skæres over med en
meget skarp kniv, så mest muligt blod fjernes. Dette skyldes, at det er forbudt at spise blodet, idet
sjælen, ifølge gammel tro, bor i blodet. Efter slagtning skal kroppen ligge i blød i saltet vand og derefter
skylles. De jødiske spiseregler forbyder indtagelse af blod.
➔ Det er forbudt at blande kød- og mælkeprodukter både ved madlavningen og måltidet. Dette grunder
i den jødiske tro, der siger. »Du må ikke koge et kid i dets moders mælk«
Det kan være vanskeligt at bespise jødiske patienter på grund af de komplicerede spiselove. På de fleste
sygehuse serveres der ikke kosherkost, derfor bespises patienten ofte ud fra vegetarkosten, men
man bør altid spørge patient eller pårørende om der skal tages specielle hensyn.
Ortodoks kristendom har ingen specifikke madforbud, men der er flere dage hvor man faster helt eller
delvist. De kristne »faster« på onsdage og fredage ved at undlade at indtage kød, fedtstoffer og vin.
Ved visse højtider fastes i flere dage. I alt faster de ortodokse kristne 180 dage om året, ortodokse
katolikker spiser ikke kød fra varmblodige dyr på fredage og i fasteperioden 40 dage før påske.
117