Indholdsfortegnelse - 3F Shop

20
Lidt løst og fast om gastronomi
Modermælken
Vi siger, at vi får noget ind med modermælken. Og det sker helt bogstaveligt, når det gælder vores
kræsenhedssystem, der afgrænser, hvad vi spiser af alle naturens mange muligheder.
Enhver landmand ved, at køernes føde giver afsmag i mælken. Også kvindemælk smager højst forskelligt
alt efter, hvad kvinden har spist. Dyreforsøg har vist, at afkommet udvikler præferencer for de fødemidler,
som moderen har spist under diegivningen – og at dette skyldes smag i mælken og ikke dufte
fra moderdyrets krop, ånde eller andet. Her ligger måske forklaringen på, at børn, der lige er blevet
vænnet fra, undertiden kan have smag for ret stærke og »voksne« spiser – blå ost, oliven, lagrede sild,
øl m.m.
Sanseapparatet til smag og aroma udvikles tidligt i fosterstadiet, og måske sker der allerede en påvirkning
i fostervandet. Dyreforsøg har vist, at visse aromaer, som blev oplevet i fostertilstanden, blev fortrukket
efter fødslen.
Måltidsritualerne
Man skal lære, hvad man kan og bør spise og man skal lære at værdsætte disse fødevarer og retter.
Man skal også lære alle sin kulturs ofte flere hundrede år gamle spise- og måltidsritualer for at kunne
deltage i de forskellige former for måltidsfællesskaber. Det ceremonielle måltid spiller en vigtig rolle i
alle kulturer. Forretningsfolk, statsmænd, familier, menigheder m.fl. bekræfter gensidigt deres fælles
værdier gennem deres deltagelse i måltidets ceremonier. Alle måltider er sådan set ceremonielle – selv
når man er alene, spiser man kødet eller fisken før desserten.
I Europa har vi tusind år gamle beskrivelser af den rigtige måde at spise på, og hvad der er ikke er god
tone: F.eks. tage det fjerneste (største) stykke på et fad, at lægge noget, man har bidt af tilbage på fadet,
spise med hinandens bestik, pudse næse i servietten, pille næse, drikke af tallerknen, tale eller
drikke med mad i munden, smaske, råbe op osv. Alle disse regler lærer vi stadigt vores børn, for at de
skal kunne begå sig ude i verden.
Vi skal også lære at bruge værktøjet rigtigt – kniv og gaffel f.eks. Også her har alt en historie. Tænk på
den venetianske doge, der i det 11. århundrede giftede sig med en byzantinsk prinsesse. Da de holdt
deres første middag, trak hun en lille gylden, togrenet gaffel op af et etui og spiste med den. Det udløste
en forfærdelig skandale. Præsterne nedkaldte Guds vrede over fænomenet. Kort efter blev hun
syg og døde. Hvad mange godt kunne forstå.