Indholdsfortegnelse - 3F Shop

84
Kostformer - maden i praksis
Da kosten er et vigtigt led i behandlingen, og da mange patienter har et øget behov for energi og protein,
er kosten til syge sammensat ud fra et krav om øget energitæthed og større proteinindhold end
den kost, der anbefales til raske. Men kosten gavner ikke, før den er spist.
Derfor er det vigtigt, at maden er et fristende og appetitvækkende lyspunkt, som patienterne ser frem
til. Mange patienter føler ikke sult på grund af sygdommen. Derfor er det vigtigt at give patienten lyst
til mad. Det kan bl.a. gøres ved at anrette maden på en pæn og indbydende måde. Derfor stilles der
ikke kun ernæringsmæssige, men også kulinariske krav til kosten.
I et centralkøkken er der normalt udarbejdet rullende menuplaner for kosten, bestående af 5 ugers vintermenu
og 5 ugers sommermenu, som afløser hinanden. Vintermenuen begynder midt i september og
varer indtil midt i april, hvor den afløses af sommermenuen.
I menuerne lægger man vægt på at benytte sæsonens råvarer og skabe en varieret menuplan med forskellige
tilbud fra dag til dag. Retterne er sammensat både efter krav om god smag og for at opnå et
flot samspil af levnedsmidlernes forskellige farver.
En dagskost er sammensat, så den svarer til anbefalingerne for enten normal kost, sygehuskost eller
kost til småtspisende. I den forbindelse er det vigtigt, at patienten får ordineret netop den kostform,
som er tilpasset den enkeltes behov, idet en kost med utilstrækkeligt indhold kan få uheldige konsekvenser
for patientens sygdomsforløb.
Portionsstørrelserne til de tre kostformer er standardiserede, så de hver især indeholder energi svarende
til 9 MJ pr. dag. Dog vil en portion indeholdende 9 MJ ikke kunne dække alle patienters behov, og
bør derfor kun opfattes som en retningslinie. Forstået således, at der bør bestilles ekstra mad til patienter
med et energibehov større end 9 MJ, og mindre mad til patienter med lavere energibehov.
NB: 1 MJ er 1000 Kj