Indholdsfortegnelse - 3F Shop

246
Cateringsystemer
Beboere på plejehjem og modtagere af madudbringning kan også inddrages ved etablering af brugerråd
eller lignende. En koordinator eller en kostfaglig kontaktperson kan desuden være med til at skabe en god
kontakt mellem patienterne/beboerne, køkkenet og plejepersonalet.
Kvalitetsstyring
Kvalitetsstyring drejer sig om at vælge et kvalitetsniveau og herefter sikre, at dette opnås.
Inden for sundhedsvæsenet benytter man en definition, der bygger på følgende elementer: Høj professionel
standard, effiktiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet.
Sundhedsstyrelsens definition af kvalitet er et vigtigt udgangspunkt for diskussionen omkring
kvalitet i institutionskøkkenet.
Man skal imidlertid være klar over, at institutionskøkkenerne, selv om de er en del af sundhedssektoren,
samtidigt er en del af levnedsmiddelsektoren. Inden for denne sektor vil diskussionen om kvalitet og kvalitetsstyring
dreje sig om levnedsmiddel- og servicekvalitet, egenkontrol og HACCP (Hazard Analysis of
Critical Control Point).
Trinene i kvalitetsprocessen er en analyse af problemet, opstilling af kvalitetsmål og indsamling af data.
Herefter følger en analyse af de indsamlede data og en sammenholdning og gennemførelse af løsningsforslag.
Derefter kontrolleres, at resultaterne er som planlagt, hvorefter der eventuelt korrigeres og følges
op. Herefter starter processen forfra.
Organisatorisk kan arbejdet tilrettelægges i såkaldte kvalitetscirkler. Kvalitetscirklen giver nogle rammer,
der sikrer ro til at løse problemerne.
Princippet i kvalitetscirkler er, at problemerne skal bearbejdes og løses af en tværfaglig gruppe bestående
af personer, som til dagligt arbejder med problemerne, og som ved, hvor »skoen trykker«.
Et vigtigt element i forbindelse med kvalitetscirklerne er, at deltagerne skal undervises i kvalitet og kvalitetsudvikling.
Der bør være en cirkelleder, der har tilegnet sig den nødvendige viden, og som kan videregive
denne viden til de øvrige cirkeldeltagere undervejs i forløbet.
Det er vigtigt at informere de medarbejdere, der ikke deltager i kvalitetscirklen, om cirklens arbejde. Det
skal også gøres klart, at man ikke går efter personer, men efter bedre kvalitet. Ofte vælger man at tale
om kvalitetsstyring. I ordet ligger der blandt andet, at kvalitet er noget dynamisk, der til stadighed udvikles.
I et storkøkken kan kvalitetsstyring for eksempel vedrøre indkøb af råvarer, planlægning af kosten,
tilberedning, nedkøling, den kostfaglige rådgivning samt servering af maden.
Referencer
➔ Dansk Catering Center A/S, Mad på sygehuse – teknologivurdering, 1995.
➔ Håndbog om kød i storkøkkener. Storkøkkencentret, Veterinær- og Fødevaredirektoratet,
publikation nr. 43, 1998.
➔ Offentlig kostforplejning i Danmark, Betænkning nr. 1334. Bind 1 og 2.
Levnedsmiddelstyrelsen, 1997.
➔ Forskellige redskaber til kvalitetsstyringssystemer og -standarder