06.02.2013 Views

Indholdsfortegnelse - 3F Shop

Indholdsfortegnelse - 3F Shop

Indholdsfortegnelse - 3F Shop

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

14

Lidt løst og fast om gastronomi

Identitet og madkultur om, hvad vi spiser og, hvordan vi gør det.

Foredrag holdt på Kristianstad Högskola 11. februar 2002.

Af

Jan Krag Jacobsen, Vicepræsident i Det Danske Gastronomiske Akademi

»Mit foredrag skal handle om sammenhængen mellem vores identitet og vores madkultur. Hvert måltid

vi spiser, udtrykker på samme tid vores evolution og vores civilisation. Sagt på en anden måde: Du er

hvad du spiser og måden du spiser på«.

Forestil dig, at du bor i en afrikansk landsby midt i 1800-tallet og aldrig har set en hvid mand, som

ham, der netop er kommet ud af skoven. Du prøver at sige noget til ham. Han svarer igen med foruroligende

lyde. Hvordan kan man afgøre, om dette væsen er et menneske, som du og jeg? Det kan man

afgøre ved at give det mærkelige væsen noget mad, som vi selv værdsætter, og derefter nøje overvåge,

om det spiser med velbehag og på den rette måde. Gør det ikke det, kan det være farligt, og der

kan være en grund til at dræbe det. Én af etnografens * vigtigste regler: »Spis alt, hvad der bliver serveret«.

Antropologen Jack Goody har givet følgende råd: »Hvis du fornemmer en dårlig stemning, så tag

lidt af landsbyens jord op og spis den. Derved bliver du en del af deres fællesskab«.

I det fælles måltid bekræfter vi hinandens værdier, og heraf udspringer de utallige gæstevenskabsritualer,

vi møder alle steder og til alle tider, f.eks. den meget smukke russiske ceremonielle modtagelse

med brød og salt – civilisationens basale fødemidler. For grækerne var det brødbagning, der adskilte civiliserede

mennesker fra dyr og barbarer.

Vi kan selv blive gudelignende ved at spise. I det symbolske, religiøse måltid spiser og drikker man sig

til at blive ét med det guddommelige – en oblat og en slurk billig portvin bliver til Kristi kød og blod

med mindelser om den fjerne fortid, hvor vi spiste hinanden og opnåede magisk overførsel af evner ved

at gøre det.

* Folkebeskrivelse, videnskaben om de enkelte folkeslag

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!