Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
Figur 6.5
Skoleledernes vurdering af budgetmodellernes evne til at understøtte en hensigtsmæssig
økonomisk styring og til at fremme pædagogiske målsætninger
Pct. Pct.
60
50
40
30
20
10
0
4
2
100 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
51
43 42
30
14 13
Helt enig Enig Uenig Helt uenig
Hensigtsmæssig økonomisk styring Pædagogiske målsætninger
Anm.: Skolernes samlede fordeling af svar på spørgsmålene: »Budgetmodellen understøtter en hensigtsmæssig økonomisk styring
af skolen?« og »Budgetmodellen bidrager til at fremme skolens og kommunens pædagogiske målsætninger?«
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
Det forhold, at næsten halvdelen af skolelederne er uenige eller helt uenige i, at budgetmodellerne
fremmer de pædagogiske målsætninger, vurderes at være en forholdsvis
klar indikation af, at der er et behov for at finde nye måder at tilrettelægge budget-
og økonomistyringen på.
Dette skal ses i sammenhæng med, at de nuværende budgetmodeller, hvor finansieringsansvaret
i overvejende grad er placeret centralt, understøtter det »bipolære« aktivitetsmønster,
som blev identificeret i foregående kapitel. Skolerne tilskyndes således
i dag ikke økonomisk til at anvende mellemformerne for specialundervisning, dvs.
almindelig specialundervisning 7-11 timer ugentligt og enkeltintegration, men derimod
til at søge at segregere elever, som kræver mere end 6 timers specialundervisning
ugentligt.
Deloitte vurderer, at der eksisterer et betydeligt styringsmæssigt potentiale i kommunerne
i forhold til at decentralisere en større grad af finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet
og give skolerne et økonomisk incitament til at sikre inklusion.
Såfremt en decentraliseret budgetmodel skal understøtte en effektiv udgiftsstyring og
ressourceudnyttelse på området, er det imidlertid en forudsætning, at modellen indrettes
således, at den giver skolerne et reelt incitament til at sikre inklusion. Dette kan
ske ved, at skolerne får det fulde finansieringsansvar, og at de takster, som de skal
betale for at segregere en elev, fastsættes, så de er (væsentlig) højere end den enhedstakst,
som skolen tildeles via den ordinære ressourcetildeling. Som det fremgik af ka-
60
50
40
30
20
10
0