Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
2.2.1 Definition af specialundervisning
En central forudsætning for at kunne afdække og indsamle data om aktivitet, ydelser,
ressourceforbrug mv. er, at der findes en definition og afgrænsning af specialundervisningen,
som er almindelig anerkendt og accepteret. Deloitte har baseret sin analyse
på en opdeling af specialundervisningsområdet i seks forskellige kategorier, jf. boks
2.1 nedenfor. Det er Deloittes vurdering, at de anvendte definitioner har muliggjort
en sammenlignelig indsamling af data på tværs af kommuner, og at definitionerne
også fremadrettet vil kunne danne udgangspunkt for etableringen af et nyt datagrundlag,
samt en klarere afgrænsning.
Boks 2.1
Overordnede definitioner og kategoriseringer af specialundervisning
Type Definition
Almindelig specialundervisning Specialundervisning, der ligger udover normalundervisningen
og ydes i 0-6 lektioner eller i 7-11 lektioner ugentligt til enkeltelever
(cpr-henførbart).
Anden specialpædagogisk bi- Aktiviteter rettet mod skolesøgende børn, som af kommunen
stand
er defineret som specialundervisning, men som ikke er møntet
på enkeltelever (ikke-cpr-henførbare aktiviteter). Anden
specialpædagogisk 1)
bistand er fx en observationslærer i en
klasse mv.
Enkeltintegreret undervisning Enkeltintegrerede 2) elever er elever, der modtager specialundervisning
i den overvejende del af undervisningen (minimum
12 lektioner om ugen).
Specialklasser Specialklasser 3) omfatter særlige klasser eller klasserækker i
tilknytning til den almindelige folkeskole, hvori der ydes specialundervisning.
Specialskoler Kategorien specialskoler betegner lokationerne for gennemførelsen
af den segregerede undervisning, som finder sted
udenfor den almindelige folkeskole. Disse omfatter traditionelle
specialskoler, heldagsskoler samt interne tilbud på
kommunale eller private opholdssteder, som yder specialundervisning.
Fritidstilbud Fritidstilbud for elever med særlige behov eller almindelige
fritidstilbud, der støtter elever med særlige behov. Fritidstilbuddene
skal være etableret i tilknytning til skolen, og skolen
skal have det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for tilbuddet.
1) Anden specialpædagogisk bistand er ikke cpr-henførbart og er således ikke rettet mod enkeltelever,
men ydes typisk i forhold til en gruppe eller en klasse. Det er således ikke muligt at opgøre størrelsen
af målgruppen for denne type ydelse, hvorfor det alene er ressourceforbruget knyttet til anden specialpædagogisk
bistand, som er blevet kortlagt.
2) Folkeskoleloven anvender ikke denne sondring. I forbindelse med klagereglerne anvendes begrebet
”specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden”, der på grundlag af forskellige
ugentlige timetal, er fastsat til at udgøre 12 timer om ugen.
3) Tidligere blev den amtskommunale specialundervisning betegnet »vidtgående specialundervisning«. I
dag anvendes begrebet alene i forbindelse med reglerne om klageadgang og omfatter specialundervisning
i specialklasser og specialskoler samt støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Begrebet
indgår således ikke i den øvrige lovgivning, men bruges i praksis som overbegreb for de nævnte former
for specialundervisning.
12 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010