Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
niveau synes således ikke at være eneste begrundelse for, at der ydes specialundervisning.
Det ses i analysen, at elever, der har fået en ADHD-diagnose har større muligheder
for at blive henvist til specialundervisning end andre elever med tilsvarende adfærd
og standpunkter. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder får ofte ikke specialundersvisning,
selv om deres standpunkter ligger under andre elever, som modtager
støtte. Analysen viser, at det er forskel på skolerne med hensyn til, hvilke elever, der
tilbydes specialundervisning.
Det vises, at skoler med høj andel specialundervisning sammenlignet med skoler med
få elever i specialundervisning har et lavere fagligt gennemsnit for alle, men et højere
gennemsnit i specialundervisningen. Dette kunne tyde på, at skoler med høje gennemsnit
for alle kun henviser til specialundervisning, når det er absolut nødvendigt,
og at det ikke går ud over gennemsnitsniveauet i skolen. Forklaringen her kan være,
at skoledistrikternes socio-økonomiske baggrund spiller en rolle.
Sociale kompetencer. Elevernes sociale kompetencer er vurderet af lærerne. Der indgår
elementer som tilpasning til skolens regler, evne til selvkontrol, selvhævdelse, evne til
empati og til at indgå kompromis. Specialundervisningens elever scorer her lavere
end andre elever. De har især vanskeligt ved at tilpasse sig, viser mindre selvkontrol
og kan ikke hævde sig selv. Dette gælder naturligvis især elever med adfærdsproblemer.
Analysen viser samlet, at henvisningen til specialundervisning ikke alene beror på
elevernes standpunkt, men på en kombination af et lavt fagligt niveau, lav motivation,
dårlig trivsel og problemadfærd. Den viser endvidere, at specialundervisningens
elever opnår gode lærer- og elevrelationer, men at de ikke er særligt motiverede eller
flittige, og at de generelt har lavt selvværd og socialt er dårligt tilpassede. Specialundervisningen
giver de bedste faglige resultater for høre- og synshandicappede elever,
og specialundervisningen af elever med ADHD og andre adfærdsvanskeligheder
fungerer dårligt både med hensyn til sociale kompetencer, trivsel og motivation.
For specialundervisningen efterlyses dokumentation for indhold og kvalitet, og der
efterlyses nationale standarder for evaluering af specialundervisning. I modsætning til
den almindelige undervisning er evalueringen heraf i praksis overladt til de lærere, der
forestår undervisningen, og forældrene og den enkelte skole.
Analysen påpeger, at specialundervisningselevernes svage kundskaber, lave motivation,
lave arbejdsindsats samt lave sociale kompetencer kan medføre problemer i forbindelse
med fremtidig deltagelse i samfundslivet, uddannelsesmæssigt og socialt, og
at det bør undersøges, om specialundervisningen er medvirkende til at forstærke udviklingen
heraf. Der rejses således spørgsmål ved, om manglende kvalitet i specialundervisningen
medvirker til elevernes lave funktionsniveau, og om specialundervisningen
er med til at fastholde eleverne i en dårlig situation, idet det ikke vurderes, at
198 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010