Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande
intellektuel kapacitet. Den endelige afgørelse træffes af kommunen, og det kræver
samtidig forældrenes accept, at overføre en elev til den obligatoriske særskole. Målgruppen
for den obligatoriske særskole er udviklingshæmmede børn, mens elever
med f.eks. ADHD, autisme eller andre socio-emotionelle vanskeligheder ikke er en
del af målgruppen. Heri ligger en væsentlig forskel til det danske system, jf. kapitel 3.
Organisatorisk er de kommunale særskoler ofte en del af grundskolerne. Kommunen
foretager en særskilt bevilling til særskolerne, men i princippet kan der frit disponeres
mellem midlerne til grundskolen og særskolen på de enkelte skoler. Det skal dog
understreges, at der kan være store variationer i retningslinjer og praksis mellem de
forskellige kommuner. De kommunale særskoler hørte tidligere under regionerne/landstingene,
men kommunerne fik overdraget det fulde ansvar i 1996. Særskolerne
følger de nationale læringsplaner, men kan selv tilrettelægge og tilpasse de konkrete
læseplaner.
Den statslige sær/specialskole består af en række specialiserede skoler for børn med bl.a.
høre-, syns- og talevanskeligheder, som drives af den statslige styrelse Specialpedagogiska
Skolmyndigheten (SPSM). Området er relativt lille i forhold til det samlede
omfang af specialpædagogiske aktiviteter.
Finansieringen af udgifter til de statslige sær/specialskoler sker ved, at staten opkræver
en betaling pr. elev hos den kommune, som eleven er visiteret fra. Foruden drift
af specialskoler har SPSM to andre kerneopgaver, som består i at stille gratis specialpædagogisk
rådgivning til rådighed for kommunerne og udvikle specialpædagogisk
undervisningsmateriale. Udover selv at udvikle og udgive højt specialiseret undervisningsmateriale
giver SPSM også økonomisk og kompetencemæssig støtte til kommercielle
forlag, som ønsker at udgive specialundervisningsmateriale. Ifølge SPSM er
der stor efterspørgsel efter dette, da forlagene får SPSM’s logo på undervisningsmaterialet,
hvilket opfattes som et kvalitetsstempel. Endvidere vurderer SPSM, at mange
forlag ønsker at udgive specialundervisningsmateriale, da det signalerer social ansvarlighed,
og dermed har en markedsføringsmæssig værdi.
Aktivitetsniveau
Elever med mere vidtgående behov, som visiteres til kommunale særskoler, udgør
knap 1,5 pct. af eleverne i grundskolen, og dette niveau har været meget stabilt igennem
de senere år, jf. figur 7.1. Der har endvidere ikke været væsentlige budget- og
styringsproblemer på området. Af eleverne i den kommunale særskole går ca. 31 pct.
i træningsskoler og de resterende 69 pct. går i grundsærskolen 2.
2 Skolverkets officielle statistik for 08/09. www.skolverket.se.
152 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010