Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning, aktivitet og udgifter For så vidt angår de klagesager om specialundervisning til folkeskolebørn, som nævnet afsluttede behandlingen af i 2009 4, gælder følgende: • I ca. 29 pct. af sagerne blev sagen afsluttet ved, at kommune og klager opnåede enighed i sagen, • ca. 17 pct. af sagerne blev afvist, da der f.eks. manglede en afgørelse fra kommunen og • i 29 pct. af sagerne omgjorde nævnet kommunens afgørelse (165 sager). Hvis de 165 sager, hvor klagenævnet omgjorde kommunens afgørelse, sammenholdes med antallet af klageberettigede (35.000 børn), udgør de sager, hvor klagenævnet i 2009 har omgjort kommunens afgørelse, ca. 0,5 pct. af samtlige kommunale afgørelser om specialundervisning til folkeskolebørn efter § 20, stk. 2. 4 Antallet af afsluttede sager omfatter også sager fra 2008. 56 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
4. Specialundervisningens effekter Kapitel 4. Specialundervisningens effekter Der har gennem de senere år været fokus på effekten af de mange ressourcer, der i skolen anvendes til specialundervisning. Der er tale om en forholdsvis ny interesse, hvilket sandsynligvis hænger sammen med udviklingen af specialundervisningsbegrebet og behovet for uddannelse i samfundet, der ikke imødekommes for en relativt stor part af eleverne, der modtager specialundervisning. Den pædagogiske forskning har traditionelt ikke været rettet mod praksis i undervisningen, men i højere grad mod principper og overordnede forhold. For specialundervisningen har der været fokus på værdier og målsætninger, på den inkluderende skole, på undervisningsdifferentiering og på kvalitetsfaktorer, men oftest på principper og muligheder og i mindre grad på konkrete handlemuligheder I kapitel 4 opsummeres hovedtendenserne fra gennemgangen af en række nyere danske analyser af specialundervisningen med henblik på at beskrive den viden, der findes om specialundervisningen og vurdere, om der i analyserne er fremkommet resultater, der kan belyse effekten af specialundervisningen set i forhold til målsætning, proces og rammer. Gennemgangen er suppleret med nyere erfaringer fra Norge og Sverige om effekten af specialundervisningen her. I bilag A er der redegjort for hver enkelt af de effektundersøgelser, der ligger til grund for kapitel 4, herunder for de væsentligste resultater der kan bidrage til effektvurderinger. Der er beskrivelser af udviklingsarbejder, der omhandler organisationsformer og rammeforudsætninger, og der er beskrivelser af specifikke metoder, som lanceres, men der er ikke megen forskning, der har beskæftiget sig med selve elevens læring og lærerens undervisning samt resultater i form af effektmålinger. Selv om det er muligt, har der i de nordiske lande været lidt effektforskning baseret på kontrollerbare målinger. Undersøgelserne og analyserne peger på en lang række forhold og sammenhænge, der kan give retning for organiseringen og tilrettelæggelsen af specialundervisningen, men de efterlader også et indtryk af, at den individuelle tilgang og de komplekse forhold har betydet, at den specialpædagogiske forskning kun i meget begrænset omfang har beskæftiget sig med evidensforskning. Kapitel 4 begynder med at opstille fire forskellige forståelser af effektmål i specialundervisningen. Disse danner rammen for den efterfølgende gennemgang af konklusionerne fra en række analyser af specialundervisning. Kapitlet afsluttes med en opsummering af hovedtendenserne af effektundersøgelserne. Specialundervisning i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring · Juni 2010 57
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10: 1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12: Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14: 2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 19 and 20: Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 37: DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 96 and 97: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 108 and 109:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?