Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 5. Kortlægning af aktivitet, ydelser og ressourceforbrug i dag
Figur 5.1
Antallet af elever der modtog specialundervisning fordelt på undervisningstyper, skoleåret
2008/2009
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
44.840
Alm. spec. (0-
6t/u)
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
1.000 personer 1.000 personer
4.111
2.373
13.383
19.371
74 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Alm. spec. (7-
11t/u)
Enkeltintegration
Ovenstående aktivitetsfordeling tegner således et billede af, at specialundervisningsindsatsen
i meget høj grad er koncentreret om den forholdsvis ekstensive støtte i de
segregerede tilbud, mens mellemformerne i form af almindelig specialundervisning i
7-11 timer og enkeltintegration kun anvendes i begrænset omfang. Dette indikerer, at
der ikke er en kontinuert stigende intensitet i støtten, men at elever med særlige behov,
der ikke kan fastholdes i undervisningen i den almindelige folkeskole med en
begrænset ugentlig støtte, i stedet segregeres til specialklasser og i særlig grad specialskoler.
Af de 19.371 elever på specialskoler kan det på basis af undersøgelsen skønnes, at ca.
3.000 elever går på interne skoler på private opholdssteder og lignende, samt at
1.000-2.000 går på kommunale heldagsskoler.
Denne fordeling af aktiviteten har en stor betydning for udgiftsniveauet til specialundervisning.
I nedenstående figur 5.2 er vist fordelingen af udgifterne til specialundervisning
samt øvrige udgifter (PPR, fritidstilbud og befordring) i skoleåret
2008/2009. Heraf fremgår det, at de segregerede tilbud (specialklasser og specialskoler)
udgør 62 pct. af de samlede udgifter til specialundervisning inkl. øvrige udgifter,
mens den almindelige specialundervisning, der ydes i inkluderende former, alene udgør
14 pct. af udgifterne.
Specialklasser
Specialskoler
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0