Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Forslag 3: Inklusionsfremmende styringsmodeller
Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at kommunernes budget- og økonomistyring
af specialundervisningsområdet generelt er karakteriseret ved at være centraliseret.
Forvaltningen (eller tilsvarende) er således typisk ansvarlig for finansieringen af specialklasser
og specialskoler, som udgør langt hovedparten af udgifterne på området.
Det samme gælder udgifterne til PPR og befordring. Undersøgelsen viser desuden, at
flertallet af skolelederne giver udtryk for, at de aktuelt anvendte økonomiske styringsmodeller
hverken fremmer skolens og kommunens pædagogiske målsætninger
(om inklusion og rummelighed) eller fremmer en hensigtsmæssig økonomisk styring
af skolen. Undersøgelsen viser endelig, at anvendelse af eksempelvis eksklusionstakter
i forbindelse med segregering af elever generelt er meget begrænset blandt de 12
udvalgte kommuner. Det betyder, at skolerne sjældent betaler en nævneværdig andel
af udgifterne til de elever, der henvises til segregerede tilbud. Det betyder, at skolerne
ofte ikke mærker de udgiftsmæssige konsekvenser, som kommunen påføres.
Udvalget vurderer på den baggrund, at den høje segregeringsgrad i Danmark kan
hænge sammen med, at det er omkostningstungt for skolerne at inkludere elever med
særlige behov og samtidig omkostningsfrit at søge disse elever overført til segregerede
tilbud. Styrings- og budgetmodellerne er med andre ord en medvirkende årsag til,
at almen specialundervisning ud over seks timer pr. uge og enkeltintegration anvendes
i langt mindre omfang i Danmark end i Sverige og Finland.
Udvalget foreslår, at:
• Vurderingen af behovet for støtte og beslutningen om, hvilket konkret tilbud,
der er det rette, adskilles. Dette kan mere konkret ske ved, at skolelederen bliver
ansvarlig for at finde eller etablere det rette tilbud samt at visitationsudvalget alene
træffer beslutning om at yde ekstra økonomisk støtte samtidig med, at den
besluttede økonomiske kompensation føres tilbage til skolen. Efter den nuværende
praksis er skolelederne ikke reelt økonomisk og fagligt ansvarlig for at anvise
specialundervisning – kun for at henvise til segregerede tilbud.
• Kommunerne i højere grad lader skolerne betale en del af udgifterne til de elever,
der henvises til segregerede tilbud som ledsages af en forudgående øget decentralisering
af budgettet. Det er i den forbindelse afgørende, at taksterne sættes
på et niveau, som understøtter øget inklusion, men samtidig ikke medfører en
uhensigtsmæssig økonomisk sårbarhed for særligt mindre skoler.
Forslaget vil således understøtte skoleledernes ansvar. Samtidig øges det økonomiske
incitament til at etablere ikke-segregerede tilbud, da den økonomiske kompensation
føres tilbage til skolerne.
Det kan i forlængelse af ovenstående forslag om øget ansvar til skolelederne også
overvejes, om:
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 25