Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning, aktivitet og udgifter
Figur 3.4a Figur 3.4b
Antal elever i folkeskolen og antallet af elever
henvist til specialundervisning i ordinære
klasser i hjemskolen, i specialklasser
og specialskoler, skoleåret 1984/85 –
1986/87
1.000 personer 1.000 personer
670
660
650
640
630
620
610
84/85 85/86 86/87
Folkeskoleelever i alt
Specialundervisningselever (h.akse)
44 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
90
85
80
75
70
65
60
Andelen af specialundervisningselever
i folkeskolen, skoleåret 1984/85 – 1986/87
Pct. Pct.
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
84/85 85/86 86/87
Kilde: Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen, UVM 1989.
I registreringsperioden fra skoleåret 1984/85 til 1986/87 faldt andelen af elever,
henvist til amtskommunernes vidtgående specialundervisning, til knap 1 pct. I alt var
der i skoleåret 1986/87 ca. 1,5 pct. af samtlige elever, der var henvist til segregerede
undervisningsformer i specialklasser og specialskoler.
3.1.5 På vej mod den inkluderende skole - undervisningsdifferentiering
I 1994 afholdtes i Salamanca en stor international konference med temaet »Undervisning
for alle«. Resultatet var en international hensigtserklæring, der understregede forpligtelsen
til at give alle, uanset handicap, mulighed for at modtage undervisning i
den almindelige skole, der skal tage hensyn til individuelle behov med hensyn til undervisningsstrategi,
undervisningsform, hastighed, indhold og ressourcebehov. Hermed
introduceredes begrebet »den inkluderende skole«. Danmark tilsluttede sig denne
erklæring.
I Danmark medførte denne erklæring ikke umiddelbart ændringer, måske fordi der i
forvejen havde været en udvikling, hvor ansvaret for specialundervisningen var placeret
i folkeskoleloven, jf. boks 3.5.
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0