Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1. Indledning • Interviews Deloittes kortlægning af kommunernes organisering, styringspraksis mv. er sket gennem afholdelsen af et kommunebesøg af én dags varighed i hver af de 12 kommuner. I kommunerne blev der gennemført semi-strukturerede interview og fokusgrupper med bl.a. forvaltningsledere, økonomichefer og -medarbejdere, ledere og medarbejdere fra PPR, sagsbehandlere, klasselærere og specialundervisningskoordinatorer, skoleledere fra normalklasser og ledere fra specialskoler/institutioner. • Workshops Deloitte har gennemført to workshops, hvor interessenterne i de 12 kommuner har deltaget. Målet med de to workshops var at få input til analysen fra de involverede aktører på specialundervisningsområdet. • Landebesøg i Sverige og Finland Deloitte har analyseret specialundervisningen i Sverige og Finland. Foruden deskresearch, så har Deloitte også foretaget interviews i kommuner, forvaltninger og på skoler med udgangspunkt i den spørgeguide, der blev benyttet i de danske kommuner. 10 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
2. Sammenfatning og forslag Kapitel 2. Sammenfatning og forslag 2.1 Kortlægning af rammerne for specialundervisningen mv. Udvalget har kortlagt udviklingen i love og bekendtgørelser, klageadgang samt den generelle udvikling i aktivitet og udgifter frem til i dag. Udviklingen i love, bekendtgørelser mv. samt udviklingen i aktivitet og udgifter: Danmark tilsluttede sig i 1994 en international erklæring om at arbejde for »den inkluderende skole«. Udviklingen i de retlige rammer har siden taget udgangspunkt i denne målsætning og går igen i mange kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har fastlagt politiske målsætninger om størst mulig inklusion af elever med særlige behov. Folkeskoleloven fastslår overordnet, at der skal ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte til de børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte. Det er således i meget vid udstrækning op til den enkelte kommune selv at bestemme og tage ansvar for tilrettelæggelsen, organiseringen og styringen heraf. Aktiviteten og udgifterne til specialundervisning har de seneste mange år været stigende. Uensartet og ufuldstændig registrering af især den del af specialundervisningen, der foregår på de enkelte folkeskoler, gør det imidlertid svært entydigt at sige hvor meget. Effekten af specialundervisning: Udvalget har gennemgået en lang række danske og internationale effektundersøgelser af specialundervisning. Samlet set konstateres det, at specialundervisning har en effekt. Det er dog svært at sige noget entydigt om, hvilke metoder der har den største effekt. Gennemgangen giver generelt det indtryk, at effekten af specialundervisningen øges, når lærerne har de fornødne kompetencer, og der stilles større faglige krav. Der peges endvidere på vigtigheden af dokumentation, og at indsatsen evalueres, herunder at der følges op på undervisningsplaner. Endelig peges der generelt på, at der kan være behov for en ændret indsats over for elever med adfærds, kontakt og trivsels problemer (AKT). Det er forhold, der kan opfyldes i den almindelige folkeskole. Effektundersøgelserne støtter således umiddelbart op om, at specialundervisningen, ligesom den politiske målsætning tilsiger, i større omfang end i dag kan tilrettelægges inkluderende inden for rammerne af den almindelige folkeskole. 2.2 Kortlægning af specialundervisningen i 12 danske kommuner På foranledning af udvalget har Deloitte Business Consulting foretaget en kortlægning og analyse af specialundervisningen i 12 danske kommuner. Kommunerne er udvalgt, så de repræsenterer en passende forskellighed i forhold til kommunestørrelse, socioøkonomiske forhold mv. og udgør dermed et kvalificeret udgangspunkt for en opregning af aktiviteter og udgifter i skoleåret 2008/2009 til landsplan, som tallene i de følgende afsnit er baseret på. Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 11
Page 1: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7: 6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10: 1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11: Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 15 and 16: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 19 and 20: Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 37: DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 62 and 63:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 64 and 65:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67:
DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?