Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande Kommunen har i samarbejde med skoleledere og psykologer udarbejdet en række klare kriterier for de funktionsnedsættelser, der kan udløse BIBS tilskud. Det drejer sig blandt andet om autisme, asperger, ADHD, svær epilepsi og downs syndrom, hvorimod der ikke gives BIBS tilskud til børn med læse- og skrivevanskeligheder samt dysleksi og andre generelle indlæringsvanskeligheder. Fra januar til marts behandles ansøgningerne om BIBS midler fra de enkelte skoler, og i skoleåret 2009/10 godkendes omkring 63,1 pct. af alle ansøgninger. Det er også forvaltningen i Sollentuna Kommune, som finansierer udgifterne til særskilte undervisningsgrupper og elever i den obligatoriske særskole. Kommunen har fastsat en samlet økonomisk ramme for elever i særskole, undervisningsgrupper, BIBS midlerne og køb af pladser uden for kommunen. Den samlede ramme indeholder også en buffer, hvilket kommunen også kræver, at de enkelte skoler indarbejder i deres budgetter. På baggrund af besøgene i de 12 danske kommuner vurderer Deloitte, at Sollentuna her adskiller sig fra den typiske styringspraksis i de danske kommuner, hvor forvaltningerne ikke har samme tradition for at pålægge skolerne sådanne specifikke krav til budgetlægningen og økonomistyringen. Samlet set vurderer Deloitte, at den lavere segregeringsgrad og det mindre ressourcepres i Sverige bl.a. skyldes følgende forhold: • At der er en klar afgrænsning og fastsat en række klare og mere strikse retningslinjer for, hvilke elever der kan segregeres. Det gælder hovedsageligt børn som er udviklingshæmmede eller har svære fysiske handicaps. • At der i højere grad anvendes mellemformer så som enkeltintegration. • At styringen af specialundervisningen er karakteriseret ved, at ressourcetildelingen er relativt enkel og gennemsigtig samt baseret på rammestyring med indlagte »buffere« i budgettet. Det fritstående skolesystem medfører desuden generelt et større »armslængdeprincip« mellem forvaltningerne og skolerne samt sætter fokus på beregning af faste og gennemsigtige takster. • At der generelt er en stor decentralisering af både det faglige og økonomiske ansvar til skolelederne. 7.2 Finland Den nationale regulering af grundskoleundervisningen i Finland er relativ overordnet og karakteriseret ved en stor grad af decentralisering af ansvaret for tilrettelæggelsen til kommuner og skoler. Sammenlignet med Danmark modtager en relativt stor andel af eleverne i Finland almindelig integreret specialundervisning i ca. to timer om ugen. Samtidig segregeres der en væsentlig mindre andel af elever i Finland, da dette primært er forbeholdt børn med fysiske eller psykiske lidelser. I Finland stilles der høje faglige krav samtidig med, at der i høj grad er mulighed for at udarbejde individuelle undervisningsplaner. Dette muliggør differentierede og fleksible undervisningsformer og medvirker dermed til at fastholde børn med behov for støtte i almenundervisningen. 158 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande 7.2.1 Institutionelle og styringsmæssige rammer for specialundervisningen i Finland Den nationale regulering Den nationale regulering af specialundervisningen i Finland er forankret i den finske skolelov fra 1998, hvoraf det fremgår, at elever med særlige fysiske eller psykiske behov skal have støtte der tilgodeser deres behov så alle elever i videst muligt omfang har lige muligheder for at gennemføre en grunduddannelse. Endvidere er det formuleret i skoleloven, at støtten i videst muligt omfang skal foregå sammen med den almindelige undervisning eller alternativt finde sted i anden passende foranstaltning, jf. boks 7.2. Boks 7.2 Finsk lovgivning på specialundervisningsområdet Den finske skolelov (The Basic Education Law) siger helt overordnet følgende om retten til specialundervisning, samt at specialundervisning skal gives I relation til den almindelige undervisning: (17 §) »Pupil, who has slight learning or adaptation problems, has right to have special education integrated to mainstream education. ... if a pupil can not be taught normally due to a disability, disease, delay in development or a disorder in emotional life or for some other reason, she/he should be given special education. Special education has to be organized integrated to normal teaching or otherwise in a special class or other place convenient for the purpose.« Skoleloven indeholder endvidere en række særlige forpligtelser for kommunerne: (3 §) »The teaching has to be organized according to pupils age-level and abilities. In teaching there has to be co-operation with families.' The statute of this law (15 §) adds, that »before a pupil is moved to special education there has to be negotiations with family« and some (medic/psychological) inves- tigations as well.« (31 §) » Teaching and all the books, tools, materials and other stuff needed in education are free for a pupil. A pupil with disability or in need with other special support has in addition to this a right to get the services that make it possible to participate in the education free of charge. These services are: interpretation and transportation services, other teaching and pupil care services, special helping aids and the services that will be organized according to paragraph 39.« Kilde: http://www.adapt-europe.org/finland/education.htm. Ifølge den finske skolelov, jf. ovenstående, er det første alternativ for elever med behov for specialundervisning at give støtte inkluderet i den almindelige undervisning. Dernæst kan det overvejes at give enkeltintegreret specialundervisning, hvor eleven modtager en del af undervisningen i et mindre hold bestående af andre elever med særlige behov, men hvor fokus fortsat er på inklusion i den almindelige folkeskole. Først herefter tildeles specialundervisning i form af specialskoler 7 . 7 The European Agency for Development in Special Needs Education: www.european-agency.org. Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 159
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12:
Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14:
2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 67:
DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 149 and 150: 7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 157 and 158: Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 159: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 173 and 174: Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 179 and 180: Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182: Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 205: BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209: Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?