Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag • Skolelederne med fordel kan omfattes af resultatløn, hvor der bl.a. indgår mål i forhold til budgetoverholdelse og inklusion. Forslagene vil kunne gennemføres uden lovændring. Forslag 4: Afgrænsning af specialundervisning som særligt bevillingsområde Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at kun meget få kommuner har en konteringspraksis, hvor specialundervisningen er samlet i et særskilt bevillingsområde. Heraf følger også, at der sjældent fastlægges et samlet budget for specialundervisning. De enkelte delområder budgetteres derimod typisk hver for sig og ofte fordelt på flere forskellige bevillingsområder. Derudover budgetteres der langt fra altid ud fra eksplicitte forudsætninger om antal (års)elever og gennemsnitlige enhedsudgifter for disse. Endvidere er det en gennemgående observation, at de økonomisk administrative opgaver oftest er fordelt på flere personer og forvaltninger (eller lignende) eller på flere forskellige niveauer i organisationen. Endelig viser undersøgelsen, at visitation af elever til undervisning i specialklasser eller specialskoler ofte medfører afledte udgifter til befordring og/eller særlige fritidstilbud. Kommuner med høje udgifter til specialskoler har således også tilsvarende højere udgifter til særlige fritidstilbud. Undersøgelsen viser desuden, at der i kommunerne eksisterer en forskellig praksis for, i hvilket omfang visitationsudvalget er ansvarlig for at anvise den fulde finansiering af de udgifter, herunder befordring og fritidstilbud mv., der følger af udvalgets afgørelser. Den manglende sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar gør det vanskeligt at budgettere retvisende og sikre en effektiv udgiftsstyring. Fastsættelsen af bevillingsområdet vil afhænge af hvilken begrænsning der anlægges. I forslag 1 er der således opstillet 4 forskellige forslag. Vælges som eksempel forslag 1.B., så defineres specialundervisning som undervisning, der gives som inkluderende specialundervisning (dvs. mere end 7 lektioner pr. uge), enkeltintegrationstilbud, der udgør mindst 12 ugentlige lektioner, i specialklasser og på specialskoler samt specialundervisning i forbindelse med anbringelsessager. Det vil i dette eksempel være hensigtsmæssigt at gøre specialundervisning i specialklasser og på specialskoler til et samlet bevillingsstyringsområde og lade den inkluderende specialundervisning (mere end 7 timer ugentligt) være en del af den samlede bevilling til de enkelte folkeskoler, som skolerne selv kan træffe beslutning om. Udvalget foreslår på den baggrund, at: • Kommunerne baserer økonomistyringen på en klar afgrænsning af udgifterne til den omfattende specialundervisning, der iværksættes i specialklasser, specialskoler, behandlingshjem, eller som består af enkeltintegration af et omfang på mindst det antal ugentlige lektioner, som følger af den givne model i forslag 1. • I udgiftsafgrænsningen indgår også afledte udgifter til fritidstilbud og befordring. • Specialundervisningen – omfattende specialundervisning, der iværksættes i specialklasser, specialskoler, behandlingshjem, eller som består af enkeltintegration – styres af kommunen som et samlet bevillingsområde for alle skoler. 26 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag • Budgetlægning og -opfølgning baseres i højere grad på eksplicitte forudsætninger om aktivitet og enhedsomkostninger. Endvidere foreslår udvalget i forhold til problemstillingen vedr. periferiydelser, at: • Alle udgifter, inkl. periferiydelser, vedrørende elever der henvises til specialunderundervisning efter (central) visitation, finansieres via et centralt budget, så visitationsudvalget er ansvarlige for at anvise den fulde finansiering af de udgifter, der følger af visitationsafgørelserne. Forslaget kan gennemføres uden lovændring. Forslag 5: Ændringer i den autoriserede kommunale kontoplan Baggrund for forslag: Analysen viser, at den autoriserede kommunale kontoplan på skoleområdet er meget overordnet i betragtning af udgifternes størrelse. Med henblik på at opnå mere specifik viden om ressourceforbruget til specialundervisning og under hensyntagen til, at mulighederne for at opnå eksakte regnskabsbaserede data om væsentlige udgiftselementer i de samlede udgifter til specialundervisning er begrænsede, foreslår udvalget følgende at den autoriserede kommunale kontoplan ændres. Den konkrete ændring er afhængig af, hvilken afgrænsning der tillægges i forslag 1. Nedenfor er forslaget som eksempel beskrevet med udgangspunkt i forslag 1.B: Under funktion 3.22.08. Kommunale specialskoler optages følgende grupperinger: • Undervisning i kommunens egne specialskoler • Undervisning ved køb af pladser i anden kommune • Undervisning i interne skoler på opholdssteder • Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte • Befordring af elever i forbindelse med specialundervisning uden for distriktsskolen Under funktion 3.22.01. Folkeskoler kunne det være hensigtsmæssigt med opgørelse af udgifter forbundet med specialklasser og anden specialundervisning. Da de enkelte udgifts- og indtægtsbeløb imidlertid skal regnskabsføres efter gældende artskonteringer, vil det ikke være muligt fuldt ud at kontere efter formålene under 3.22.01. Derimod vil de foreslåede grupperinger til 3.22.08. i højere grad afspejle de faktiske udgifter til de angivne formål. Som følge af de problemer, der således er knyttet til mulighederne for at få entydige formålsfordelte udgiftsdata for de aktiviteter, der foregår på de enkelte skoler, foreslår udvalget derfor, at der etableres en praksis i kommunerne, hvor der til hver enkelt folkeskole fastsættes en samlet ramme for det lærertimetal, skolen selv kan di- Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 27
Page 1: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7: 6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10: 1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12: Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14: 2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 19 and 20: Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 27: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 37: DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 78 and 79:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?