Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
for de vidtgående og ressourcekrævende tilbud og dermed også forvaltningen, som
vil skulle håndtere konsekvenserne af eventuelle udgiftspres.
Det er imidlertid en gennemgående observation fra den kvalitative undersøgelse, at
kommunerne sjældent har etableret et robust og fælles styringsgrundlag. Ingen
kommuner har fx afgrænset specialundervisning som et særskilt bevillingsområde, og
nogle steder er budgetansvaret fordelt over flere forvaltninger. Det er endvidere undtagelsen,
at budgetteringen er baseret på eksplicitte budgetteringsforudsætninger for
de enkelte delområder. De færreste kommuner opererer med en formaliseret målgruppeinddeling,
og der mangler generelt styringsinformation både på driftsniveau og
ledelsesniveau. Endelig har mange kommuner en asymmetrisk og fordyrende praksis,
hvor specialklassernes og specialskolernes budgetter ikke reduceres, hvis der er færre
elever end forudsat, men hvor de kompenseres for merindskrivninger.
Det er Deloittes sammenfattende vurdering, at forhold som disse bidrager til manglende
overblik, ineffektiv udgiftsstyring og en usikker styringskultur.
Der er dog enkelte gode eksempler på kommuner, som har en »stærk« styringskultur.
Det gælder fx Horsens Kommune, hvor der føres en konsekvent rammestyring, jf.
boks 6.9.
Boks 6.9
Konsekvent rammestyring i Horsens Kommune
I Horsens Kommune udøves umiddelbart en konsekvent rammestyring, som indebærer, at skolerne
ikke kan søge om ekstra ressourcer til specialundervisning i løbet af året. Skolerne får tildelt en fast
budgetramme fra årets start, som skal dække alle udgifter i forbindelse med specialundervisning, og
der er ikke afsat ekstra midler via puljer eller lignende. Derudover ydes der ikke ekstra takster ved
»overbelægning« på specialskoler.
Kommunen har bl.a. som følge af den konsekvente rammestyring ikke oplevet et stort udgiftsskred i
forhold til den almindelige specialunder-visning eller undervisning i specialklasser.
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
I Lyngby-Taarbæk Kommune søger man at imødegå uforudsete udgifter på specialundervisningsområdet
ved anvendelsen af en række centralt afsatte puljer, jf. boks
6.10.
134 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010